Anja måtte kæmpe for løn under barsel

Anja Jakobsen fra København manglede kun 8 uger af sosu-uddannelsen, da hun skulle på barsel. Kommunen henviste hende til barselsdagpenge, men Det Faglige Hus sikrede hende fuld løn som voksenelev.

Foto: Anja Jakobsen


Anja Jakobsen var om nogen tæt på at miste mange tusinde kroner under sin barselsorlov, og det var da også nærmest ved en tilfældighed, at hun fik sat Det Faglige Hus ind i sin sag:

- Da jeg blev gravid under sosu-uddannelsen, gik jeg naturligvis til min arbejdsgiver og gav besked. Min termin var sat til 20. april, kun én dag efter udløbet af min elevkontrakt. Jeg havde ifølge overenskomsten ret til at gå på barsel otte uger før fødslen, men i kommunen sagde de, at jeg ikke skulle have løn, men barselsdagpenge efter elevaftalens udløb.

- Der er faktisk en temmelig stor forskel i beløbsstørrelsen mellem barselsdagpenge og voksenelevløn, som jeg fik på det tidspunkt, men jeg troede selvfølgelig på, at de talte sandt. 

Når Anja Jakobsen alligevel kontaktede Det Faglige Hus,var det fordi hun regnede med, at ansøgningen om barselsdagpenge skulle rundt om fagforeningen.

Ret til at forlænge elevtiden

I Det Faglige Hus kunne man imidlertid fortælle medlemmet, at kommunen arbejdede ud fra en forældet praksis, og at hun havde ret til at få forlænget elevtiden og dermed løn i 8 uger før fødslen samt 26 uger efter.

Der skulle dog presses gevaldigt på, før Københavns Kommune anerkendte, at man her var forkert på den. Enden blev dog, at Anja fik sin løn, mens hun gik hjemme med datteren Annabella, og hun har siden afsluttet sin uddannelse og fået et barn mere, nemlig sønnen Sebastian.

Ulovlig praksis

Anja er imidlertid ikke den eneste sosu-elev, som kommuner vægrer sig ved at give løn under hele barslen - og som må have Det Faglige Hus på banen.

Undervisningsministeriet har på foranledning af Det Faglige Hus indskærpet over for såvel kommunerne som Fagligt Udvalg for pædagoguddannelsen og social- og sundhedsuddannelsen, at praksis er ulovlig, og at sosu-elever skal sidestilles med elever og lærlinge på andre erhvervsuddannelser.

Desuden har Det Faglige Hus rejst en sag ved Det Faglige Udvalg og Tvistighedsnævnet, hvor vi kæmper for at få fastslået, at eleverne har ret til forlængelse af deres uddannelsesaftaler i tilfælde af barsel og med den konsekvens, at de får fuld løn under barsel.

Læs flere historier

Læs flere historier, hvor vores medlemmer fortæller, om den hjælp de har fået. 

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket

Bliv medlem i dag og spar

Spar op til 6.000 kr. om året på din fagforening og a-kasse. Få gratis fagforening i 6 måneder, når du også melder dig ind i a-kassen.

Jeg vil gerne vide mere