Der er sket forbedringer over hele linjen, men vi er fortsat langt fra de mål for arbejdsmiljøet, som man for 7 år siden besluttede skulle være gældende fra 2020.
30. april 2019
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, har siden 2012 gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt 50.000 lønmodtagere for at tage pulsen på såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø.
Under den seneste spørgerunde i 2018 var der en svarprocent på 60 %, og undersøgelsen er således ganske repræsentativ.
Psykiske belastninger
15,4 % af de adspurgte angiver at have væsentlige psykiske belastninger som følge af følelsesmæssige krav og tidspres på jobbet eller symptomer på stress.
Læs også historien om Mikkel, der blev mobbet på jobbet i 6 år.
Det er 1,5 % færre end i 2012, men udviklingen er langt fra målsætningen om at få tallet ned på 11,6 % allerede næste år.
Muskel-skeletbelastninger
Ligeledes kniber det gevaldigt, når det gælder væsentlige muskel-skeletbelastninger og symptomer på dette.
Få svar på hvor meget du må løfte på dit arbejde.
9,9 % af de adspurgte bekræftede sidste år, at de døjer med disse lidelser, enten fordi de har hårdt fysisk arbejde og samtidig er fx begrænset i arbejdet på grund af smerte.
Her har der været et fald på 1,2 % siden 2012, og der skal derfor komme en overraskende flot slutspurt, hvis man skal sænke tallet helt ned til målsætningen om 7,2 % inden udgangen af 2020.