Arbejdsmedicinsk Klinik i Esbjerg har foreløbig fået 10.000 tilbagemeldinger fra borgere og håber, at materialet kan angive sammenhænge mellem helbred, arbejde, alder og livsstil. I løbet af 2019 bliver 2.300 indkaldt til interview og undersøgelser på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Foto: Overlæge Gert Thomsen
21. november 2018
Hvordan indretter vi arbejdsmiljøet og sikrer, at folk kan blive længere på arbejdsmarkedet? Hvilke faktorer spiller ind, når nogle faggrupper ikke kan holde distancen og må stoppe, før de når pensionsalderen?
Problemstillingen har ikke bare politisk bevågenhed, men dukker også op i skurvogne og kantiner hver gang, Folketinget taler om at forhøje pensionsalderen.
Håber på 16.000 svar
På Arbejdsmedicinsk klinik i Esbjerg iværksatte et hold læger med overlæge Gert Thomsen som tovholder i fjor en af de største undersøgelse nogensinde, der skal klare mulige sammenhænge mellem helbred, arbejde, alder og livsstil. Der blev sendt spørgeskemaer til samtlige borgere i Esbjerg Kommune i alderen 50-65 år, altså 23.500 skemaer i alt.
Ønsker du råd og vejledning om dit arbejdsmiljø, kan du kontakte Faglig hjælp og Retssager.
Alle aspekter spiller ind
”Der er tidligere lavet undersøgelser af denne karakter, men det er første gang, at vi tager alle aspekter med for at danne os et samlet overblik over de faktorer, der afgør, hvem der er i stand til at blive længere på arbejdsmarkedet, og hvem der ikke er det.
Så vi skeler ikke bare til de fysiske og psykiske belastninger fra jobbet, men også til livsstil, altså om folk træner eller har anden form for fysisk aktivitet, er overvægtige, eller om de ryger. Vi vil også se på, hvilken rolle arbejdet spiller for livsstilen. For det hele spiller på en eller anden måde ind," siger Gert Thomsen.
Ifølge Gert Thomsen er teamet også opmærksom på, at kvinder i højere grad end tidligere beskæftiger sig inden for mandefag, fx som bygningsmalere. Kvinderne anvender ofte de samme redskaber som deres mandlige kolleger uanset, at kvinder i gennemsnit er 12 centimeter lavere, så de på grund af kroppens størrelse og af natur ikke har samme kropslige styrke som mænd.
”Disse persongrupper er alene på grund af kønsforskellen mere udsatte og risikerer i højere grad at få nedslidningsskader i en tidligere alder. Desuden ved vi, muskelstyrken falder med alderen, men at dette til dels kan opvejes gennem træning. Endelig er det en myte, at man ikke behøver at træne, når man har et hårdt fysisk arbejde. Muskelmassen mindskes hurtigere for folk i denne type job, så de skal tværtimod træne mere i takt med alderen," siger Gert Thomsen.
Opfølgning om 5 år
Fra foråret indkaldes 2.300 af respondenterne til interview og undersøgelser på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Disse personer skal have klarlagt deres psykiske og fysiske helbred, sidstnævnte gennem undersøgelser af hænder, arme, skuldre, ryg og ben samt konditionstests, balancetest og blodprøver.
Vil du opdateres om arbejdsmiljø 2 gange om året, så tilmeld dig nyhedsbrevet MIT arbejdsmiljø.
Om 5 år beder man hele gruppen om at udfylde et skema magen til for at følge op på, hvordan helbredstilstanden har udviklet sig hos de pågældende.