Nye skrappe krav til arbejde med asbest
De danske grænseværdier for asbest har indtil i år været på samme niveau som i EU. Men sådan er det ikke længere. Fra årsskiftet har vi sænket grænseværdierne, så vi i dag har nogle af de laveste i EU.
22. april 2022
Grænseværdien for asbest er sænket fra 0,1 fibre pr. kubikcentimeter til 0,0003 fibre pr. kubikcentimeter. Det sker som en opfølgning af den politiske aftale om asbest, som arbejdsmarkedets parter indgik i 2018.
Målet med de nye, lave grænseværdier er at skærpe opmærksomheden på asbest og at sikre, at medarbejderne på arbejdspladser, hvor der kan forekomme asbest, ikke udsættes for asbeststøv.
Begrænse støvudvikling m.m.
Det betyder ekstra fokus på arbejdsmetoder og værktøjer, som begrænser støvudviklingen, men også grundig rengøring af arbejdsstedet og de personlige hjælpemidler.
Asbest er kræftfremkaldende, og det har været forbudt at anvende asbest siden 1980’erne.Kendsgerningen er imidlertid, at der fortsat er asbestholdige materialer på mange arbejdspladser.