Når en virksomhed eller en offentlig institution iværksætter tiltag for at nedbringe sygefraværet, kommer det ofte til at handle om data, og hvorfor netop nogle medarbejdere er mere syge end kollegerne. Men man bør se på problemstillingen i en større sammenhæng, hvis det for alvor skal batte noget.
22. januar 2025
Sådan lyder meldingen fra Lene Rasmussen, der er forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, der har kigget på tiltag og værktøjer til at nedbringe sygefravær som et led i en ph.d-afhandling.
Meget af det data, som stilles til rådighed for sygefraværsopfølgning, fokuserer alene på den enkelte medarbejder, som har højt sygefravær.
Det gør et for højt sygefravær til medarbejderens individuelle ansvar, og kun i begrænset omfang bruges anden data som fx trivselsundersøgelser til at finde årsagen til sygefravær, mener Lene Rasmussen.
Lene Rasmussen, forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
En helhedsorienteret tilgang
”Lederne skal kigge på udfordringen med helhedsorienterede briller. Sygefravær kan både skyldes individuelle faktorer, men tidligere forskning viser også, at arbejdsmiljøet og arbejdets organisering har indflydelse på sygefraværet. Det kan fx være, at dårlig trivsel, høje krav til jobbet eller en hård tone på kontoret får medarbejderne til at blive hjemme.”
”Når man kalder en medarbejder til samtale om sygefravær, kommer det i stedet til at handle om, hvad DU kan gøre for at bringe dit sygefravær ned, og så risikerer en leder at overse de arbejdsmiljømæssige forhold, som i virkeligheden ligger til grund for medarbejderens høje sygefravær.
Der kan være mange grunde til, at ledere vælger en individuel vinkel på problemstillingen, men en forklaring kan være, at de blot følger virksomhedens sygefraværspolitik, at medarbejdere skal indkaldes til samtale efter så og så mange sygedage,” siger Lene Rasmussen.
3 gode råd
NFA kommer som følge af Lene Rasmussens studier med 3 gode råd til, hvordan man kan agere for at få nedbragt sygefravær:
- Indsats skal underbygges med data:
Det er vigtigt, at der er en hensigtsmæssig opfølgning på sygefravær. Derfor skal der være let tilgang til data, som giver et retvisende billede af sygefraværet.
- Data om sygefravær skal være simple at forstå:
Lederne skal kunne forstå, hvornår der er tale om fx et højt eller lavt sygefravær. Betyder sygefraværet fx, at man hele tiden er i undertal på arbejdspladsen pga. sygefravær, eller har sygefraværet et omfang, så det er muligt, at arbejdsdagene fortsætter uændret?
- Inddrag anden data end sygefraværsdata:
Nuancer og viden skal give arbejdspladserne indblik i årsagerne til sygefravær. Skyldes det fx psykiske eller fysiske krav i arbejdet? Er der et problem med samarbejdet? Eller mangler medarbejderne fleksibilitet?
Læs mere om projektet om sygefravær her.