Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen gør fælles front for at styrke retsstillingen for de lønmodtagere, som bliver udsat for sexchikane på deres job. Men bevisbyrden ligger fortsat 100 % hos ofrene.
21. november 2018
Regeringen lægger med en opstramning af lovgivningen op til en strammere kurs for at sikre lønmodtagere mod mobning, sexchikane og andre former for krænkelser fra kolleger og chefer. Det sker bl.a. i kølvandet på Me Too-bølgen, hvor kvinder brugte hashtagget #Me Too til at dele oplevelser omkring seksuel chikane og overgreb.
I Det Faglige Hus får hotlinekonsulenterne cirka 100 henvendelser om året, hvor ordene, sexchikane, mobning og chikane indgår, og det fremgår af en stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at 3,7 % af de adspurgte i 2016 havde været udsat for seksuel chikane på deres arbejdsplads. I 2012 svarede 2,8 % bekræftende på spørgsmålet.
Ønsker du råd og vejledning om dit arbejdsmiljø, kan du kontakte Faglig hjælp og Retssager.
Der er en overrepræsentation af yngre kvinder i alderen 18-34 år, og det er primært blandt faggrupperne social- og sundhedsassistenter, specialpædagoger, portører, sygeplejersker, farmakonomer og bioanalytikere, at problemet med seksuel chikane opleves hyppigst.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og ligestillingsminister Eva Kjær Hansen har besluttet at gøre fælles front mod seksuel chikane. Der strammes op i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse og Lov om Ligebehandling. Der lægges op til en forhøjelse af godtgørelsesniveauet i denne type sager.
Fagfolk, herunder advokaterne i Det Faglige Hus, vurderer, at der er en del af sagerne, der aldrig kommer for en dag. Har du et bud på årsagen til dette, Troels Lund Poulsen?
”I forhold til at fastlægge omfanget af seksuel chikane føres der som bekendt ikke mange sager på området. Det hænger formentlig sammen med, at der stadig er et stort tabu omkring seksuel chikane, og at mange desuden er bange for, om de vil kunne vinde en sag. Man må heller ikke undervurdere, hvor ubehageligt det kan være at føre sådan en sag mod sin arbejdsplads.”
For at rejse en sag om sexchikane over for arbejdspladsen kræver det, at den forulempede siger klart fra overfor ”gerningsmanden”. Dette gælder vel stadigvæk?
”Der er ikke nogen formkrav til, hvornår man kan rejse en sag om seksuel chikane. Det kan man altid gøre. Noget andet er, om man kan vinde en sådan sag, og der vil det nok alt andet lige i mange tilfælde være lettere, hvis man har sagt fra over for den, der har krænket én. Men det er bestemt ikke en betingelse.”
I dag er det sådan, at bevisbyrden i denne type sager ligger hos vores medlemmer og advokaterne i Det Faglige Hus, og det er meget svært at løfte denne i disse sager. Har regeringen overvejet at indføre omvendt bevisbyrde eller delt bevisbyrde i denne type sager?
”Ligebehandlingslovens paragraf 16 indeholder allerede en regel om delt bevisbyrde i sager om seksuel chikane. Det betyder, at hvis en person, der mener at have været udsat for seksuel chikane, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har fundet seksuel chikane sted, så er det op til arbejdsgiveren at bevise, at dette ikke er tilfældet”.
”Nu styrker vi det eksisterende forbud mod seksuel chikane, dels ved at hæve godtgørelsesniveauet, dels ved at gøre op med den del af retspraksis, som har lagt vægt på omgangstonen på arbejdspladsen, når spørgsmålet om seksuel chikane skulle vurderes,” lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.
Vil du opdateres om arbejdsmiljø 2 gange om året, så tilmeld dig nyhedsbrevet MIT arbejdsmiljø.