Håndeksem udgør en tredjedel af alle anerkendte erhvervssygdomme og rammer ansatte inden for mange forskellige brancher. I hvert andet tilfælde er lidelsen så alvorlig, at den tvinger folk til at skifte branche eller helt forlade arbejdsmarkedet.
21. november 2018
Håndeksem har i mange år været årsag til, at frisører i stort tal forlader faget. Men lidelsen er i dag også så udbredt blandt ansatte inden for sundhedsfag, levnedsmidler, rengøring og håndværk, at håndeksem er den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelse.
Håndeksem udgør ikke mindre end en tredjedel af alle anerkendte erhvervssygdomme. Halvdelen af dem, der bliver ramt, må enten skifte fag eller helt forlade arbejdsmarkedet.
Målrettet forebyggelsesprogram
Lidelsen er ligeså udbredt i Tyskland, men her har man stor succes med et målrettet forebyggelsesprogram. 4 ud af 5 lønmodtagere med svært arbejdsrelateret håndeksem er efter 3 år tilbage på arbejdsmarkedet. 75 % heraf arbejder inden for det samme erhverv.
Ønsker du hjælp til en arbejdsskade, kan du kontakte Social Team.
Den målrettede indsats er ikke bare til gavn for livskvaliteten hos de sygdomsramte, men også til gavn for samfundsøkonomien. De samlede udgifter til rehabilitering og revalidering er faldet med cirka 75 %.
Hvad er så forklaringen på, at tyskerne har meget bedre styr på håndeksem, end vi har herhjemme?
Ifølge Videncenter for Allergi handler det først og fremmest om forskellige lovgivninger. Der er dog elementer fra det tyske program, som med fordel kan anvendes herhjemme.
Moderat og svær arbejdsbetinget håndeksem
En del af det tyske forebyggelsesprogram går ud på, at personer med moderat arbejdsbetinget håndeksem undervises i forebyggelse på et 2-dages kursus.
Personer med svær arbejdsrelateret håndeksem indlægges og behandles intensivt i 3 uger. Efter indlæggelsen følger en fase af 3-13 måneders varighed, hvor patienten er tilbage i sit arbejde, men samtidig er til løbende kontrol hos en hudlæge.
Vil du opdateres om arbejdsmiljø 2 gange om året, så tilmeld dig nyhedsbrevet MIT arbejdsmiljø.
Desuden hæfter de danske forskere sig ved, at forebyggelse har forrang i Tyskland, mens vi i Danmark fokuserer mere på udredningsforløb og udbetaling af erstatninger.
Samlet ansvar
I Danmark har mange forskellige aktører ansvaret for hver sin del af forebyggelse, behandling, udbetaling af erstatning og eventuel revalidering af erhvervssygdomme. I Tyskland har man derimod samlet hele ansvaret og alle erhvervsrelaterede sundhedsudgifter i det Berufsgenossenschaft, som patienten i kraft af sit arbejde hører ind under.
Det er patientens Berufsgenossenschaft (BG), der betaler og dermed afgør, om patienten skal have den ene eller anden behandling. BG får sine midler fra den lovpligtige og arbejdsgiverbetalte forsikring, som gælder for alle tyske lønmodtagere. Det er således også denne instans, der nyder godt af, at man med forebyggelse kan reducere udgifterne til erstatninger til folk.