Diskusprolaps i nakken - arbejdsskade

Som udgangspunkt må du ikke forvente, at diskusprolaps i nakken bliver anerkendt som en arbejdsskade.

Det gælder uanset, om det drejer sig om arbejdsulykker eller erhvervsbetingede sygdomme. Læs mere om anerkendelse af arbejdsulykke og anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme.

Vi vil selvfølgelig altid gerne drøfte din situation med dig.

Ulykke

Normalt vil en diskusprolaps i nakken kun blive anerkendt som en arbejdsskade, hvis du:

  • får et kraftigt slag direkte mod nakken.
  • falder ned ad fx en trappe og lander direkte på nakken.
  • falder ned ad fx en trappe og lander direkte på hovedet.
  • løfter en meget tung byrde direkte på din nakke.

Selvom du har fået stillet diagnosen diskusprolaps i nakken, og dine nakkeproblemer opstod umiddelbart efter en ulykke på dit arbejde, kan du ikke forvente at få din sygdom anerkendt som en arbejdsskade.

En nakkeskade, der opstår ved, at du kaster dit hoved voldsomt tilbage for at undgå fx et slag eller en genstand, vil med stor sandsynlighed blive afvist. Situationen vil blive betragtet som en beskeden og indirekte belastning af nakken.

Erhvervssygdomme

Diagnosen diskusprolaps i nakken står ikke på listen over erhvervssygdomme, hvilket som udgangspunkt er et krav for at få den anerkendt.

Lægeligt kan man ikke bevise, at der er en klar sammenhæng mellem fysisk påvirkning på arbejdet og udvikling af diskusprolaps i nakken.

Det er kun i de situationer, hvor du har båret tunge byrder eller lignende direkte på nakken, at der er mulighed for at få sygdommen anerkendt.  

Sagen skal forelægges for erhvervssygdomsudvalget, som træffer afgørelse om anerkendelse eller afvisning.

Læs mere om få hjælp til din arbejdsskade.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9306
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket