Som hovedregel er det Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse om anerkendelse af arbejdsulykker.
Din arbejdsgivers forsikringsselskab kan selv anerkende en arbejdsulykke. Hvis forsikringsselskabet er i tvivl, eller de forventer, at du får et varigt mén, sender de sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
I februar 2015 blev kravene for anerkendelse af arbejdsulykker ændret. Det betyder, at arbejdsulykker, der kun har medført mindre og kortvarige skader, fremover vil blive afvist. Kun skader, som kræver behandling og/eller medfører varige følger, vil fremover blive anerkendt som en arbejdsskade.
Uanset skadens omfang er det stadig vigtigt, at du anmelder din arbejdsskade. Hvis du senere får problemer som følge af arbejdsskaden, kan en manglende eller for sen anmeldelse betyde, at du ikke får erstatning.
Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe afgørelsen, ser de på følgende:
Lægelige oplysninger
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhenter forskellige lægelige oplysninger. Det er derfor vigtigt, at du straks efter skaden retter henvendelse til din læge eller skadestuen. Journalen er med til at dokumentere, at der er sket en arbejdsulykke.
Anden dokumentation
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lægger også vægt på, hvordan hændelsen er beskrevet. Det er vigtigt, at skaden er detaljeret beskrevet både i selve anmeldelsen men også i spørgeskemaer til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Årsagssammenhæng
Der skal være en logisk forklaring på, at arbejdsulykken er egnet til at medføre den anmeldte skade.
I de fleste tilfælde er der ikke tvivl om, at arbejdsulykken er årsag til skaden. Der er klar årsagssammenhæng, hvis man fx
- brækker sit fodled efter et fald på 2 meter.
- mister 2 fingre i en rundsav.
- får hjernerystelse efter fald eller slag på/mod hovedet.
Tvivlstilfælde
Der er situationer, hvor det ud fra lægevidenskaben ikke er muligt at forklare, hvorfor arbejdsulykken medførte den konkrete skade. Disse sager bliver afvist.
Tvivlstilfældene opstår især i sager om knæ og ryg.
Knæskader
Får man en skade i sit knæ, fx menisklæsion eller bruskskade, skal knæet være udsat for en større belastning i form af vrid og drej. Det er ikke nok, at man kun drejer lidt i knæet eller får et slag mod knæet.
Ofte sker en skade, fordi knæet i forvejen er slidt. Sagen bliver vurderet ud fra, hvordan et "rask" knæ ville have reageret.
Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at hændelsen ikke kan være årsag til skaden, bliver arbejdsulykken afvist.
Rygskader
Mange rygskader opstår efter løft og vrid.
Har skaden medført, at man efter skaden får stillet diagnosen diskusprolaps, vil kravene til belastningen være høje. Det betyder, at genstanden, du løfter eller skubber, skal være meget tung. Det indgår også i vurderingen, om din arbejdsstilling var meget akavet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkender, at visse høje belastninger kan medføre en diskusprolaps.
Der vil være situationer, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkender, at arbejdsulykken kan medføre fx. forbigående smerter i ryggen, men ikke en diskusprolaps.