Erstatning for tab af erhvervsevne ved fleksjob

Er du på grund af arbejdsskadens følger visiteret til fleksjob, bliver erstatningen for tab af erhvervsevne beregnet ud fra særlige kriterier.

Beregningen bliver foretaget efter Lov om arbejdsskade § 17a. Erhvervsevnetabet vil blive beregnet ud fra den konkrete lønnedgang.

Der bliver taget udgangspunkt i, hvad du ville have tjent i dag, hvis arbejdsskaden ikke var sket og sammenlignet med, hvad du reelt tjener i dag.

En beregning kunne fx være (lønnen er inkl. ATP-bidrag og pensionsbidrag):

Løn, hvis skaden ikke var sket 390.000 kr. pr. år

Fleksjob - løn plus evt. flekslønstilskud 250.000 kr. pr. år

Lønnedgangen er 140.000 kr. pr. år

I procent udgør erhvervsevnetabet: 140.000 x 100/390.000 = 35,89 % - nedrundet til 35 %.

De 35 % bliver udregnet på baggrund af den fastsatte årsløn.

Beregningsmodellen gælder for arbejdsskader, der er sket efter den 1. januar 2006.

Hvis du mister dit fleksjob

Mister du dit fleksjob, er det vigtigt, at Arbejdsskadestyrelsen hurtigst muligt får besked.

Alle ændringer af lønindkomst har betydning for størrelsen af din erstatning for tab af erhvervsevne.

Du skal derfor kontakte os, så snart der sker ændringer, så vi kan vurdere, om din sag skal genoptages hos Arbejdsskadestyrelsen.

Midlertidig eller varig afgørelse

Hvis dit fleksjob er midlertidigt, skal du forvente, at afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne også bliver midlertidig.

Har du derimod fået bevilget et varigt fleksjob, vil afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som oftest også være varig.

Læs mere om Tab af erhvervsevne - midlertidig eller varig

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9306
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket