Målsætning for sagsbehandling

Der er forskellige målsætninger, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal træffe afgørelse i din sag. Vi fortæller om målsætningerne her.

Det tager tid at få sin sag behandlet hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er ikke ualmindeligt, at der kan gå flere år, inden sagen bliver endelig afsluttet.

Den 1. juli 2024 blev der vedtaget nye regler. Frister for sagsbehandlingstider hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev ændret til målsætninger.

Nedenfor er tidsfristerne nærmere beskrevet. 

Træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke en afgørelse indenfor målsætningen, skal du have besked.

Vi kan ikke klage over, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke overholder målsætningerne.

Der kan være mange årsager til, at sagen ikke er klar til at blive afgjort. Årsagen er for det meste, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal indhente flere oplysninger til sagen.

Målsætning for anerkendelse

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings målsætning, at sagsbehandlingstiden er på 7 måneder for anerkendelse.

Målsætning for erstatninger

Målsætningen på sagsbehandlingstiden i forhold til varigt mén er på 7 måneder, og hvad angår erstatning for tab af erhvervsevne, er den på 20 måneder.

Sygdomme på Erhvervssygdomslisten - frist for erstatninger

Hvis sygdommen er anerkendt, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden 1 år efter anmeldelsen træffe en afgørelse, om hvorvidt du har ret til erstatning eller ej.

Bøder for manglende medvirken

Der er både fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Regeringen fokus på, at den lange sagsbehandlingstid skal nedbringes.

Sagsbehandlingstiden skal ikke forhales af, at de professionelle aktører, som fx kommuner, sygehuse, arbejdsgivere, praktiserende læger ikke overholder svarfristerne.

Svarer de professionelle aktører ikke tilbage indenfor tidsfristen, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmelde dem til politiet.

Der er således risiko for, at den professionelle aktør får en bødestraf.

Vi hjælper dig gerne med din arbejdsskadesag. Vi arbejder for at sikre, at sagsbehandlingen hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bliver så hurtig og smidig som muligt. Læs mere om få hjælp til din arbejdsskadesag.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9306
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket