Arbejdsskade ved trænerjob og foreningsarbejde

Hvis du er ansat som træner og i den forbindelse kommer til skade, bliver ulykken som udgangspunkt anerkendt som en arbejdsskade. Hvis du derimod kommer ud for en ulykke, når du udfører foreningsarbejde, er det ikke en arbejdsskade.

For at være omfattet af arbejdsskadelovgivningen skal du være ansat til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver. Arbejdets længde er ikke afgørende.

Er du træner i fx en idrætsforening, vil du derfor være omfattet af loven om arbejdsskader, hvis du kommer til skade, mens du udfører dit trænerjob. Dette gælder også, selvom jobbet er ulønnet.

Ulykker som sker, når du udfører opgaver for din forening, bliver derimod ikke anerkendt som en arbejdsskade.

Det skyldes, at medlemmer af en forening ikke bliver betragtet som ansatte. Som medlem af en forening er det naturligt at deltage i klubbens arbejde uden at være ansat.

En konkret vurdering

Hvis du som medlem af en forening kommer til skade, mens du udfører et stykke arbejde for din forening, som går ud over, hvad man forventer, at et medlemskab indebærer, kan det måske være en arbejdsskade.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil i den konkrete situation vurdere, om du er omfattet af loven om arbejdsskader.

Din forening bliver i så fald betragtet som din arbejdsgiver, og foreningen har pligt til at anmelde din skade.

 

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9306
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket