Overarbejde

Du har pligt til at arbejde over, hvis din arbejdsgiver forlanger det.

Du må kun sige nej til overarbejde, hvis:

  • du ved akut overarbejde ikke kan finde pasning til mindre børn.
  • overtimerne betyder, at lovregler bliver brudt (se nedenfor).

Hvad siger loven?

Modsat hvad mange tror, er der ikke nogen love, der forholder sig specifikt til overarbejde. Men der er lovgivet om enkelte regler, der vedrører arbejdstid:

Krav på varsel?

Mange overenskomster indeholder både regler om, hvor lang tid i forvejen overarbejde skal varsles, og om man skal have et ekstra tillæg, hvis dette varsel ikke bliver overholdt.

Er du ikke dækket af en overenskomst, skal det fremgå af din ansættelseskontrakt eller en eventuel personalehåndbog, hvis din arbejdsgiver skal varsle overarbejdet i forvejen, samt hvad det skal koste, hvis varslet ikke bliver overholdt.

Krav på overarbejdsbetaling?

Bliver du ansat med en såkaldt funktionsløn eller jobløn, har du ikke ret til overarbejdsbetaling, fordi det er indeholdt i den faste løn. Ledere og andre betroede medarbejdere er ofte ansat på disse vilkår.

Er du ansat til et fast timetal, kan du som udgangspunkt kræve 1 times afspadsering for hver times overarbejde. Alternativt kan du kræve din sædvanlige timeløn for de ekstra timer. Om dine overtimer skal afspadseres eller udbetales afhænger af, hvad der er aftalt.

Du kan kun kræve overarbejdstillæg, hvis dette er aftalt.

Mange overenskomster giver ret til:

  • 50 % overtidstillæg for de tre første overarbejdstimer.
  • 100 % overtidstillæg for yderligere overarbejdstimer.

På søn- og helligdage er satsen i overenskomsterne som regel 100 % af timelønnen fra første overarbejdstime.

Ofte bliver betaling for overarbejde udbetalt sammen med lønnen for perioden, hvor du har arbejdet over. Men det afhænger af den aftale, der er indgået om overarbejde.

Bemærk at den ekstra time ved overgang til vintertid ofte ikke udløser overarbejdsbetaling.

Timesedler

En del arbejdsgivere vil ikke betale for overarbejde, hvis du frivilligt vælger at bruge flere timer på jobbet.

Sørg derfor for at have en klar aftale på skrift med din arbejdsgiver, inden du arbejder over.

Vi anbefaler også, at du fører et timeregnskab, som din arbejdsgiver løbende godkender. Dermed undgår I at blive uenige om, hvor meget overarbejde du har haft.

Relevante love:

Arbejdsmiljøloven

Arbejdstidsdirektivet

Se også Hjælp fra Faglig afdeling.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket