Fravige hviletidsregler, hvis du selv tilrettelægger din arbejdstid
Hvis du er selvtilrettelægger, er det muligt at fravige reglerne i arbejdsmiljøloven og arbejdstidsloven om hvile og arbejdstid. Kravet om 11 timers daglig hvile og ét ugentligt fridøgn står i arbejdsmiljøloven. Reglen om højst 48 timers arbejdsuge i gennemsnit set over 4 måneder, pause efter 6 timers arbejde og registrering af din arbejdstid står i arbejdstidsloven.
Fravige efter arbejdsmiljøloven
Ifølge arbejdsmiljøloven er du ikke omfattet af reglerne om 11 timers daglig hvile eller 1 ugentligt fridøgn, hvis du kun eller primært har ledende arbejde og har ret til at planlægge din egen arbejdstid, eller hvis din arbejdstid ikke måles pga. særlige træk ved dit arbejde, eller fordi dit arbejde ikke er fastlagt på forhånd.
Derudover er visse former for arbejdsområder undtaget. Ligesom der er særregler ved rådighedstjeneste fra eget hjem.
Endelig er visse områder indenfor transportområdet under andre arbejdstidsregler for mobile lønmodtagere.
Fravige efter arbejdstidsloven
Siden den 1. juli 2024 har arbejdstidsloven givet mulighed for, at du som selvtilrettelægger bl.a. kan blive undtaget fra reglerne om:
Det gælder dog kun, hvis du er selvtilrettelægger efter lovens regler. Derudover skal det være skriftligt aftalt i din ansættelseskontrakt eller et tillæg til din kontrakt, hvilke regler I fraviger.
Ifølge loven er du selvtilrettelægger:
- hvis det ikke er muligt at måle eller planlægge din arbejdstid på forhånd pga. dine arbejdsopgaver/arbejdets art.
- hvis du selv kan fastsætte din arbejdstid og har enten ledelsesmæssige funktioner eller kan træffe selvstændige beslutninger.
Fx afdelingsledere, direktører, visse eksperter og erfarne advokater eller akademikere, der har betydelig frihed til at bestemme sin egen arbejdstid.
Det er således ikke muligt at aftale, at du er selvtilrettelægger. Du skal opfylde lovens regler for at være det.
Kontakt os på Faglig hotline, hvis du er i tvivl.