Fondsferiedage

I sommeren 2020 kunne du få 8,4 feriedage udbetalt af dine ”indefrossede” feriepenge, hvis du havde mindre end 8,4 feriedage til sommerferien. Disse dage hedder fondsferiedage. 

Har du fået fondsferiedage udbetalt, bliver de modregnet i de 3 ugers indefrosne feriepenge, som du kan søge om at få udbetalt fra oktober pga. coronakrisen.

I forbindelse med overgangen til den nye ferielov bliver dine feriepenge, som du har optjent i perioden 01.09.19 - 31.08.20 indbetalt til den nye fond, Lønmodtagernes Feriemidler. Fonden udbetaler feriepengene til dig igen, når du forlader arbejdsmarkedet.

I sommeren 2020 havde du dog lov til at bruge 8,4 feriedage af dine feriepenge i fonden, hvis:

  • du havde optjent mindre end 8,4 feriedage i perioden 01.01.19 – 31.08.19, dvs. arbejdet højest 4 måneder i perioden.
  • du var i arbejde i perioden 01.09.19 – 31.12.19.

Hvor meget kunne du få?

Fondsferiedage var et forskud af de feriepenge, som du har optjent i perioden 01.09.19 -31.12.19, og er derfor afhængig af, hvor mange feriepenge du har optjent i den periode.

Har du fået fondsferiedage, så bliver de modregnet i de 3 ugers ferie, som du nu kan søge om pga. coronakrisen. Det skyldes, at du har optjent de 3 ugers ferie i perioden 01.09.19-31.03.20, hvilket overlapper med den periode 01.09.19-31.12.19, hvor du havde mulighed for at optjene fondsferiedage. 

Modregning i din samlede opsparing

Du måtte selv bestemme, om du brugte dine fondsferiedage, og det samme gælder for de 3 ugers ferie under den nye ordning pga. corona.

Vælger du at få udbetalt feriepengene, så bliver de modregnet i de feriepenge, der er indbetalt til fonden i perioden 01.09.19 - 31.12.19. Dermed får du mindre udbetalt, når du forlader arbejdsmarkedet, hvor din konto gøres endelig op og udbetales af fonden. 

Særlig udbetaling til oktober

Læs mere om den nye ordning i forbindelse med corona, som giver dig mulighed for fra oktober og til den 1. december 2020 at udbetalt 3 ugers feriepenge, som du har optjent i perioden 01.09.19 - 31.03.20. 

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket