Bliver du i løbet af din graviditet ude af stand til at passe dit arbejde, kan der set med juridiske øjne være tale om enten en sygemelding eller en fraværsmelding. Forskellen er vigtig, og opstår der den mindste tvivl, skal du straks kontakte os, så vi kan vejlede dig og gå i dialog med din arbejdsgiver.
Sygemelding
Når du er gravid, kan du dels blive ramt af almindelig sygdom som fx influenza, dels blive uarbejdsdygtig på grund af din graviditet.
Uanset årsagen gælder de normale regler for sygdom.
Og som altid ved sygdom, er det din egen læge, der afgør, om du skal være sygemeldt.
Betaling:
Er du funktionær, skal du have fuld løn under hele fraværet.
Er du ikke funktionær, afgør din ansættelseskontrakt eller en eventuel overenskomst, der dækker ansættelsen, hvilken betaling du har krav på - samt hvor længe.
Har du ikke krav på betaling fra din arbejdsgiver, skal du søge om sygedagpenge fra din bopælskommune ved almindelig sygdom og barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark ved graviditetsbetinget sygdom. Dette forudsætter dog, at du opfylder betingelserne. Ellers skal du søge om kontanthjælp.
Læs mere på borger.dk om sygedagpenge, hvis du er lønmodtager.
Graviditetsgener:
Er du fraværende på grund af graviditetsgener som fx kvalme, er dette for egen regning, medmindre din læge vurderer, at du som følge af generne er uarbejdsdygtig, og derfor sygemelder dig.
Fraværsmelding
Hvis du ikke er syg, men graviditeten medfører skånebehov, som din arbejdsgiver ikke vil eller kan efterkomme, så er der tale om en fraværsmelding.
Når du har fortalt din arbejdsgiver, at du er gravid, skal din arbejdsgiver sørge for, at arbejdsmiljøet er foreneligt med din graviditet, fx ved at omplacere dig til andre opgaver. Du har normalt krav på din fulde løn, hvis du bliver omplaceret.
Kan du og din arbejdsgiver ikke blive enige om, hvilke opgaver du kan udføre, skal du kontakte din egen læge. Lægen kan henvise dig til Arbejdsmedicinsk klinik, som laver en rapport over dine skånebehov.
Rapporten skal du aflevere til din arbejdsgiver og tilbyde fortsat at møde på arbejde, hvis arbejdspladsen kan/vil efterleve rapporten.
Vælger din arbejdsgiver i stedet at hjemsende dig, skal du få det på skrift.
Betaling:
Du har krav på din sædvanlige løn i hele den periode, hvor du er hjemsendt - uanset om du er ansat som funktionær eller timelønnet.
Barselsorlov
Du vil uanset sygemelding eller fraværsmelding overgå til barselsorlov, når der er 4 uger til forventet fødselsdato.
I helt særlige situationer, eksempelvis ved truende abort, kan der være mulighed for at gå på barselsorlov tidligere.
Hjælp fra Faglig afdeling
VIDEOGUIDE: regler for barsel
I videoen gennemgår vi reglerne for barsel, og giver dig et samlet overblik.