Ligebehandlingsloven giver dig ret til at vende tilbage til det samme arbejde, som du varetog før din barselsorlov eller et tilsvarende arbejde på vilkår, der ikke må være ringere for dig.
Hvis du eller din arbejdsgiver ønsker at ændre på vilkårene, gælder der særlige regler.
Du ønsker andre vilkår efter barsel
Det er også en bestemmelse i ligebehandlingsloven, som giver dig ret til at anmode din arbejdsgiver om ændrede arbejdstider og arbejdsvilkår, når du vender tilbage fra barsel. Men der er kun tale om en ret til at spørge. Du har altså ikke krav på at få det, som du ønsker.
Vælger du at spørge, skal du:
- gøre det skriftligt.
- oplyse hvilke ændringer du ønsker.
- oplyse i hvilken periode, ændringerne skal gælde.
Din arbejdsgiver skal, baseret på dine og virksomhedens behov, overveje din anmodning og svare dig inden rimelig tid, normalt inden 14 dage.
Der er dog ikke nogen sanktionsmuligheder, hvis din arbejdsgiver undlader at svare.
Din arbejdsgiver må gerne afvise dine ønsker, hvis der er saglige grunde til det.
Bliver I enige om nye vilkår så sørg for at få aftalen på skrift.
Din arbejdsgiver ændrer på dine vilkår
Hvis din arbejdsgiver ikke har mulighed for at give dig det samme job, som du havde før barselsorloven, skal din arbejdsgiver tilbyde dig en anden tilsvarende stilling.
Dine ansættelsesvilkår må ikke blive forringet i den nye stilling, fx har du krav på at bevare samme løn.
Hvor store ændringerne i dine ansættelsesvilkår må være, før du i stedet kan vælge at betragte dig som opsagt, er en konkret vurdering.
Få hjælp fra Faglig afdeling.
VIDEOGUIDE: regler for barsel
I videoen gennemgår vi reglerne for barsel, og giver dig et samlet overblik.