Kombinerede klausuler

Kombinerede klausuler indeholder både en konkurrence- og en kundeklausul og er kun gyldig, hvis reglerne for begge klausuler er overholdt.

Konkurrenceklausulen forhindrer dig i at arbejde for en konkurrent eller at starte egen virksomhed, der konkurrerer med din arbejdsgiver.

Kundeklausulen forhindrer dig i at have kontakt med eller at arbejde for din arbejdsgivers kunder og andre forretningsforbindelser.

Krav til kombinerede klausuler fra den 1. januar 2016

Din ansættelseskontrakt indeholder en kombineret klausul, dvs. både en konkurrence- og en kundeklausul, og er kun gyldig, når betingelserne for begge typer klausuler er opfyldt. Er betingelserne ikke overholdt fuldt ud, vil ingen af klausulerne være gyldige.

Du kan se betingelser for konkurrenceklausulen her og for kundeklausulen her.

Derudover skal det fremgå af klausulen, at du får en kompensation på mindst 60% af din månedsløn, og klausulen må højst gælde op til 6 måneder, efter du fratræder.

Engangsbeløb

Du har krav på de første 2 måneders kompensation som et engangsbeløb sammen med din sidste løn. Kompensationen for de øvrige måneder skal du have udbetalt månedsvist, indtil klausulperioden udløber.

Din arbejdsgiver må modregne

Finder du andet passende arbejde, må din tidligere arbejdsgiver modregne din nye løn i kompensationen fra 3. måned og frem. Du skal dog stadig have mindst 24 % af din månedsløn.

Der sker ikke modregning i engangsbeløbet for de første 2 måneder.

Hvornår gælder klausulen?

Der er forskellige regler for, hvornår en konkurrence- og en kundeklausul træder i kraft. De regler gælder stadig, selvom klausulerne fremgår af en kombineret klausul, og derfor kan du opleve, at de ikke nødvendigvis gælder begge to, hvis du fratræder.

Kundeklausulen træder i kraft, uanset hvem der opsiger ansættelsesforholdet. Konkurrenceklausulen træder derimod kun i kraft, hvis du selv siger op, eller hvis din arbejdsgiver har ret til at bortvise eller opsige dig på grund af dine forhold.

Ældre klausuler

Er du omfattet af en klausul, der er indgået før den 1. januar 2016, gælder der andre regler.

Lov om forretningshemmeligheder

Reglerne i Lov om forretningshemmeligheder gælder altid.

Relevante love

Se lov om ansættelsesklausuler

Se også Hjælp fra Faglig Afdeling

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket