Store bededag er en almindelig arbejdsdag fra den 1. januar 2024, hvor du skal arbejde og have løn som på en almindelig arbejdsdag.
Store bededag udgår som en helligdag og bliver en almindelig arbejdsdag i forhold til løn, overarbejdstillæg, arbejdstid, ferie, sygedagpenge osv. Det vil sige, at alle aftaler om særlige vilkår på helligdage, fx en betalt fridag eller ekstra tillæg for at arbejde, ikke længere gælder for store bededag.
Du kan blive kompenseret for afskaffelsen af store bededag på forskellige måder alt efter, hvordan du er ansat:
- Timelønnede med S/H-opsparing får ikke nedsat opsparingen, selvom der er en helligdag mindre og får løn som på en almindelig arbejdsdag for de ekstra timer.
- Fastlønnede får et løntillæg på 0,45 % af årslønnen, hvis arbejdstiden forøges. Tillægget udbetales enten med den almindelige månedsløn eller 2 gange om året sammen med ferietillægget i maj og august.
Du kan læse mere om reglerne, og hvad afskaffelsen af store bededag betyder for din arbejdstid, løntillæg, placering af ferie m.m. i de næste afsnit.
Flere arbejdstimer
Har du fri med løn eller S/H-betaling på helligdage, eller får du en anden fridag, hvis du arbejder på en helligdag, bliver din årlige arbejdstid forlænget med én arbejdsdag, dvs. 7,4 timer ved 37 timers arbejdsuge og forholdsmæssigt, hvis du er deltidsmedarbejder.
De ekstra arbejdstimer skal ikke nødvendigvis lægges på store bededag, men kan planlægges i løbet af året efter dine almindelige arbejdstidsregler.
Timelønnet
Bliver din løn beregnet på baggrund af dine faktiske arbejdstimer, anses du for at være timelønnet og skal have din almindelige timeløn for at arbejde på store bededag.
Har du S/H-opsparing, fortsætter den uændret. Din opsparingsprocent bliver ikke reduceret, selvom der bliver én helligdag mindre.
Fastlønnet med forøget arbejdstid
Får du en fast løn for en given periode fx hver måned, selvom der er helligdage, skal du fra den 1. januar 2024 have et løntillæg på 0,45 % af din årsløn, hvis din arbejdstid bliver forøget, fordi store bededag bliver en almindelig arbejdsdag. Løntillægget er vedtaget, fordi indførelsen af den ekstra arbejdsdag ellers ville svare til, at man satte lønnen ned.
Hvis du ikke normalt arbejder en fredag, skal der ses på dine individuelle ansættelsesvilkår for at vurdere, om din arbejdstid bliver forøget, og om du dermed har krav på løntillægget.
Løntillæg til fast lønnet
Tillægget for at forøge din arbejdstid som fastlønnet, skal beregnes af din sædvanlige årsløn, der omfatter alle dine faste lønandele som fx:
Overarbejde indgår ikke i årslønnen, fordi det ikke anses som en sædvanlig lønandel.
Løntillægget skal udbetales enten løbende med din løn eller i maj og august sammen med dit ferietillæg. I princippet kan løntillægget være en integreret del af dit ferietillæg, men de 2 tillæg bliver ikke beregnet af det samme beløb. Du skal fx have løntillæg af din arbejdsgivers pensionsandel, men det gælder ikke for dit ferietillæg.
Fratræder du, skal du med din sidste løn, have udbetalt det løntillæg, som du har optjent, siden du sidst fik udbetalt løntillægget.
Har du været på barselsorlov uden løn, skal du stadig have det samme løntillæg, som hvis du havde været på arbejde. Det ændrer dog ikke ved, at du ikke optjener ret til betalt ferie i en barselsperiode uden løn.
Ansat 1. januar 2024 eller senere
Du har krav på løntillægget, hvis du ansættes med fast løn uanset antallet af helligdage, og hvis loven forøger arbejdstiden. Det gælder som udgangspunkt også, selvom du først ansættes den 1. januar 2024 eller senere.
Ændring af kontrakt
Din arbejdsgiver skal give dig et tillæg til din kontrakt, når der sker væsentlige ændringer af dine ansættelsesvilkår.
Sker der ændringer af dine ansættelsesvilkår, fordi store bededag ikke længere er en helligdag, skal din arbejdsgiver hurtigst muligt og senest den 1. januar 2024, hvor ændringen træder i kraft, give dig skriftlig besked om dine ændringer.
Nye aftaler om fri på store bededag
Aftaler om særlige vilkår for helligdage omfatter ikke store bededag mere, men til gengæld er der ikke noget til hindrer for, at I kan lave aftaler om store bededag på lige fod med enhver anden arbejdsdag, der ikke er en lovbestemt helligdag, som fx 1. maj, grundlovsdag, jule- og nytårsaftensdag.
Du skal have løntillægget, selvom din arbejdsgiver fastholder store bededag som en betalt fridag eller giver dig en anden betalt fridag.
Ferie på store bededag fremover
Du kan ikke holde ferie på helligdage, medmindre det er en almindelige arbejdsdag for dig. Store bededag er ikke en helligdag mere og derfor kan du fremover blive pålagt en feriedag på store bededag, som på enhver anden almindelig arbejdsdag.