Hvorfor?
Det er dit ansvar, at din årsopgørelse er rigtig. Derfor bør du tjekke den, og se om alt er korrekt.
Din arbejdsgiver har pligt til at overføre dine lønoplysninger til SKAT til brug for din årsopgørelse, men vi oplever desværre, at det ikke sker. Eller at der er fejl i tallene.
Får du ikke rettet eventuelle fejl, kan det få betydning for din endelige årsopgørelse. Det kan bl.a. betyde, at du mister udbetaling af eventuel overskydende skat, eller at du får en ekstra regning pga. restskat.
Har du ikke fået udleveret lønsedler, kan vi også bruge de indberettede lønoplysninger til at beregne krav på fx manglende feriepenge, pension.
Endelig er årsopgørelsen også din dokumentation på, at du ikke har modtaget 'sorte penge'.
Derfor anbefaler vi, at du tjekker din årsopgørelse og kontakter SKAT, hvis du finder fejl.
Se din årsopgørelse
På borger.dk kan du se, hvornår din årsopgørelse er klar.
Årsopgørelsen finder du nemt på SKAT's hjemmeside i din skattemappe, hvor du logger ind med dit MitID.
Er løn indberettet korrekt?
Det er en god ide at sammenligne de indberettede tal på årsopgørelsen med dine lønsedler, særligt vedrørende A-indkomst og A-skat.
Er der fejl i tallene, oplyser du SKAT om de korrekte beløb.
Dine lønsedler er din dokumentation, som du skal gemme, hvis SKAT vil se dem.
Husk også, at du selv skal indberette fx befordringsfradrag.
Er der fejl, som ikke bliver rettet, kan det få betydning for din endelige årsopgørelse.
Snyd ikke dig selv for fradrag
Er du i tvivl, om du har ret til skattefradrag, så find dine fradrag her, hvor SKAT giver et godt overblik over de mest almindelige fradrag. Så undgår du at snyde sig selv i skat.
Husk fx at du selv skal indberette fx befordringsfradrag.
Vi indberetter dit kontingent til SKAT
Vi indberetter automatisk dit kontingent til fagforeningen og a-kassen til SKAT, så du får det trukket fra i skat. Læs mere om skattefradraget.
Hvad kan vi hjælpe dig med
Din årsopgørelse beregnes på baggrund af flere forskellige forhold som fx indtægt, boligforhold, renteudgifter og indtægt, fradrag mv.
Vi kan hjælpe dig med at tjekke selve lønindberetningen fra din arbejdsgiver, og vi kan derfor ikke kontrollere, at din samlede årsopgørelse er korrekt.
Ofte vil det fremgå af din lønseddel for december, hvad din arbejdsgiver indberetter til Skat, og stemmer beløbene ikke med din årsopgørelse, så er du velkommen til at kontakte os på Faglig hotline.
Flere oplysninger
Læs mere om din årsopgørelse på Borger.dk.