Kompetenceudvikling for offentligt ansatte

Kompetencefondene blev etableret ved overenskomstforhandlingerne i 2013 og i 2015 med henblik på at kompetenceudvikle og opkvalificere medarbejdere, så de bedre kan løse de offentlige opgaver.

Du har mulighed for at søge støtte til uddannelse. Alle kompetencefonde har en liste over, hvilke uddannelser de giver tilskud til.

Fonden dækker kun tilskud til kursusafgift, materialer (ikke elektroniske) og transport. Det betyder, at du ikke kan søge om løn via kompetencefonden.

Kommuner og regioner

Hvis du er ansat i en kommune eller region, kan du maksimalt få et tilskud på 25.000 kr. inden for 12 måneder. 

Forløbet starter typisk med, at du til MUS (medarbejderudviklingssamtalen) aftaler med din leder, at du vil i gang med en uddannelse for at kompetenceudvikle dig. Her aftaler du og din leder de mere præcise forhold omkring din uddannelse.

Når du har en aftale med din arbejdsgiver om uddannelse, skal du udfylde en ansøgning til kompetencefonden via ansøgningsskemaet på fondens hjemmeside.

Når du har udfyldt ansøgningen, skal den godkendes af både din leder og den forhandlingsberettigede organisation.

Du får ikke automatisk tilskud fra kompetencefonden. Der er tale om en ansøgning, og du vil kunne få et afslag.

Hvis du er ansat ved en kommune, kan du får mere information her:
http://denkommunalekompetencefond.dk/

Hvis du er ansat ved en region, kan du få mere information her:
http://denregionalekompetencefond.dk/

Staten

Hvis du ønsker at søge om midler fra den statslige kompetencefond, skal du aftale det med din arbejdsgiver. Det er din arbejdsgiver, der søger om at få midler fra fonden til din uddannelse. Som ansat ved staten er der ingen øvre grænse for, hvor meget du maksimalt kan få i tilskud.

Du kan få et afslag på din ansøgning, men det må ikke ske, fordi du ikke er medlem af den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du får afslag på din ansøgning, og du ikke mener, at det er rimeligt, er du velkommen til at kontakte Faglig hotline.

Hvis du er ansat ved staten, kan du få mere information her:
http://www.kompetenceudvikling.dk/

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket