Forskelsbehandlingsloven gælder, når du bliver ansat, opsagt, forflyttet eller forfremmet. Den gælder også, når dine løn- og arbejdsvilkår skal fastsættes. Denne artikel har dog fokus på, hvordan du er beskyttet, hvis du bliver opsagt.
Hvad er beskyttet?
Forskelsbehandlingsloven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling begrundet i disse forhold:
- Alder
- Handicap
- Race
- Hudfarve
- Religion eller tro
- Politisk anskuelse
- Seksuel orientering, dvs. hvilket køn du tiltrækkes af
- Kønsudtryk - hvordan du udtrykker dit køn ved tøj, frisure, adfærd, tale mv.
- Kønsidentitet - hvordan du oplever dit køn
- Kønskarakteristika – omfatter de legemlige egenskaber
- National, social eller etnisk oprindelse
Undtagelse
Har en virksomhed som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt, gælder forbuddet mod forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, religion eller tro ikke.
Direkte diskrimination er
... når en person på grund af fx race behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive i en tilsvarende situation.
Indirekte diskrimination er
... når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af fx en bestemt race ringere end andre. Medmindre der foreligger et objektivt begrundet, sagligt formål - og midlerne til at nå formålet er hensigtsmæssige og nødvendige.
Særligt om alder
Det er som hovedregel forbudt at forskelsbehandle på grund af alder.
Forbuddet gælder dog ikke for ungarbejdere, hvis arbejdspladsen er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige regler for unge under 18 år. Det er derfor lovligt at give ungarbejdere lavere timeløn og opsige dem, når de fylder 18 år.
Fra den 1. januar 2016 er det som udgangspunkt ikke længere tilladt at lave aftaler om aldersbetinget pensionering. Har du indgået en aftale før den 1. januar 2016, kan den også blive ugyldig afhængig af, om aftalen fremgår af en individuel ansættelseskontrakt eller overenskomst.
Særligt om handicap
Handicap skal ikke forstås i traditionel forstand. Du er omfattet af loven, hvis du har en langvarig funktionsnedsættelse, der medfører et kompensationsbehov.
Kompensationsbehovet kan fx være særlige hjælpemidler, ændret indretning af lokaler, ny opgavefordeling, nedsat arbejdstid eller en personlig assistent. Tilpasningerne skal være effektive og praktiske, og din arbejdsgiver skal selv undersøge, hvilke tilpasningsmuligheder der findes - og om det er muligt at få tilskud fra kommunen. Din arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse gælder dog først fra det tidspunkt, hvor din arbejdsgiver ved eller burde vide, at du er handicappet i lovens forstand.
Din arbejdsgiver har ikke pligt til at gennemføre tilpasningerne, hvis de er uforholdsmæssigt dyre eller besværlige.
Er du allerede ansat i et fleksjob, er der stor sandsynlighed for, at du er handicappet i lovens forstand. Du kan også være omfattet af loven, hvis dit barn er handicappet.
Derimod er almindelig sygdom, hvor du forventes at blive helt rask inden for nogle måneder, ikke omfattet af loven. Det er heller ikke i strid med loven at opsige dig, hvis du ikke har de nødvendige kvalifikationer, eller hvis der ikke er udsigt til, at du kan udføre dine opgaver i hvert fald i et vist omfang - eventuelt med tilpasninger. Det gælder også, selvom du er syg pga. en arbejdsskade.
Godtgørelse
Bliver du opsagt i strid med loven, har du krav på en godtgørelse, der i visse tilfælde kan udgøre op til 12 måneders løn.
Godtgørelsen bliver beskattet efter reglerne i ligningslovens § 7-U. De første 8.000 kr. er derfor skattefri. Derefter bliver der trukket arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af det resterende beløb.
Det er ikke muligt at få en godtgørelse både for usaglig opsigelse og efter forskelsbehandlingsloven.
Relevante love
Forskelsbehandlingsloven
Læs også om forskelsbehandling i forbindelse med din ansættelse.
Se også Hjælp fra Faglig afdeling.