Vi hjælper dig videre, hvis du er blevet opsagt

Er du blevet opsagt, er det vigtigt, at du planlægger din fremtidige jobsituation allerede i opsigelsesperioden, og før du bliver ledig. Vi er klar til at hjælpe dig.

En fyring kommer som et chok for de fleste, men en fyreseddel kan blive et positivt vendepunkt i dit liv, fordi du får chancen for at udforske nye muligheder og finde ud af, hvad der er vigtigt for dig i dit arbejdsliv.

Book en karrieresamtale

Kontakt os på tlf. 7610 9303 eller skriv til os på MIT detfagligehus, så aftaler vi et møde (evt. et telefonmøde), hvor du vil få hjælp af en vejleder.

Du er selv med til at bestemme, hvad karrieresamtalen skal fokusere på, da vi tager udgangspunkt i dine udfordringer og ønsker.

Eksempler på hvad vi hjælper med:

  • Vi vejleder dig om dine karrieremuligheder og sparrer med dig om drømmejobbet, uanset om du ønsker at blive på din nuværende arbejdsplads, få et nyt job eller et brancheskift.
  • Sammen med dig afklarer vi, hvad der er dine styrker og får sat de rette ord på dine kompetencer og joberfaringer.
  • Vi svarer på dine spørgsmål om jobsøgning og gennemgår din ansøgning og dit cv.
  • Vi giver dig gode råd om, hvordan du bruger dit netværk aktivt, når du søger job.
  • Vi hjælper dig med at udvikle din LinkedIn profil, så den er skarp og målrettet på jobsøgning.
  • Du får gode tips, så du er godt forberedt til jobsamtalen.
  • Overvejer du at uddanne dig, kan vi også rådgive dig om, hvor du får mere information om forskellige uddannelsesmuligheder alt efter, om du er ledig eller ej.

Er du utilfreds med din opsigelse og i tvivl, om reglerne er overholdt, skal du kontakte os på tlf. 7610 9304 for at få faglig hjælp.

Prøv også vores beregner og se, hvornår du skal fratræde, hvis du er funktionær og fx bliver sagt op i dag

Lettere at få job, når man er i job

Undersøgelser viser, at det er lettere at få et nyt arbejde, imens du er i arbejde. Det er derfor en god idé, at du allerede i din opsigelsesperiode overvejer dine ønsker til dit næste job.

Smæk ikke med døren

Brug gerne det netværk, du har, mens du stadig er tæt på arbejdsmarkedet. Selvom du er vred eller skuffet over at blive fyret, anbefaler vi, at du ikke smækker med døren på din gamle arbejdsplads. Din chef og kollegaer kan nemlig være vejen til dit næste job.

Det kan også være, at din arbejdsplads tilbyder forskellige muligheder i opsigelsesperioden. Du kan fx have fortrinsret til andre jobs på arbejdspladsen, eller du kan blive tilbudt et outplacement-forløb, hvor opsagte medarbejdere får mulighed for at arbejde målrettet mod at komme i nyt job. 

Derudover skal du huske at bede din chef om en anbefaling, der fortæller, hvad du har lavet, og hvordan din arbejdsgiver har oplevet dig som person.

Fortæl ”jeg er fyret” positivt

Det er muligt at fortælle om en fyring på en positiv måde i en ansøgning. Det handler om at undgå det negative ord ”fyret” og i stedet for bruge neutrale ord fx opsagt, afskediget, fritstillet.

Læg vægt på fordelene, fx at du glæder dig til nye udfordringer, ønsker at finde det perfekte match, eller at du har frihed til at starte i et nyt job med kort varsel. Hvis det er organisationsændringer eller nedskæringer, der er årsag til, at du er blevet afskediget, kan du evt. kort nævne det.

Flere råd og tips

Vi har samlet en række råd og tips til dig, så du hurtigt kan komme videre til dit næste job.

Ansøgning og CV

Jobsøgning

Jobsamtale

Hvis du bliver ledig

Lykkes det dig ikke at finde et nyt job i din opsigelsesperiode, skal du kontakte a-kassen, når du bliver ledig og vil søge om dagpenge.

Vi anbefaler, at du kontakter os ca. 5 dage, før du bliver ledig. På den måde kan din ledighedssag blive behandlet hurtigere.

Læs om Maja, der fik overskud til jobsamtalen efter et møde i a-kassen.

På den første ledighedsdag skal du tilmelde dig som ledig i jobcentret. Det gør du på jobnet.dk. Det er vigtigt, at du melder dig ledig den første ledighedsdag, for du kan tidligst få dagpenge fra den dag, det er registreret i jobcentret.

Læs mere om dagpenge.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9303
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket