Fradrag i kontanthjælp, hvis du har løbende indtægter
Hvis du har andre løbende indtægter, skal de fratrækkes din kontant- og uddannelseshjælp
Hvis din ægtefælle har indtægter, indgår de også i beregningen af din kontanthjælp, da I har gensidig forsørgerpligt.
Indtægter som skal fradrages
Enhver form for både a- og b-indkomst skal som hovedregel fratrækkes.
Eksempler på a-indkomst er:
- Arbejdsindtægter
- Sygedagpenge
- Dagpenge
- Revalideringsydelse
Eksempler på b-indkomst er:
- Ægtefællebidrag
- Renter
- Honorarer
Herudover skal forskellige former for tabt arbejdsfortjeneste modregnes.
Hvis du får udbetalt feriepenge
Hvis du får udbetalt feriepenge, kan kommunen kun fradrage et beløb svarende til det antal dage, som din feriepenge skal dække. Hvis feriepengene er mindre end din kontanthjælp fratrækkes beløbet.
Indtægter kommunen skal se bort fra
Kommunen skal se bort fra disse indtægter, når de udmåler din kontant- eller uddannelseshjælp:
- Invaliditetsydelse/beløb
- Bistands- og plejetillæg
- Godtgørelse efter §§ 82-83 i LAB
- Valgvederlag
- Ydelse fra diverse fonde
- Indtægter som vedrører dine børn
- Værdi af kost under fx. hospitalsindlæggelse
- Diverse transportgodtgørelse
- Diverse jobpræmier
Der skal ikke fortages modregning, hvis du får udbetalt tab af erhvervsevne efter arbejdsskadelovgivningen.
Engangsudbetalinger
Hvis du får udbetalt en engangsudbetaling gælder der andre regler.
Erstatninger
Hvis du får udbetalt erstatning gælder der særlige regler.
Mulighed for at klage
Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om indtægtsfradrag, kan du klage over den. Du er velkommen til at kontakte os for vejledning.