Ret til jobafklaringsforløb

Hvis du er uarbejdsdygtig og ikke kan få forlænget dine sygedagpenge efter de gældende forlængelsesmuligheder, har du ret til et jobafklaringsforløb.

Ophører dine sygedagpenge, efter de har været forlænget efter reglerne om livstruende sygdom, vil du ved fortsat uarbejdsdygtighed, også få ret til et jobafklaringsforløb.

Du vil også få tilbudt et jobafklaringsforløb, hvis du på 1. fraværsdag opfylder lovens betingelser, men inden fraværet har været sygemeldt i mere end ca. 5 måneder inden for de sidste 9 måneder. 

Hvad er et jobafklaringsforløb?

Er jobafklaringsforløb er en individuel tilpasset indsats, som tager udgangspunkt i dine forudsætninger og behov.

Målet med jobafklaringsforløbet er, at en sammenhængende indsats skal bringe dig i gang med arbejde eller uddannelse. 

Indholdet i forløbet skal udvikle din arbejdsevne og tage udgangspunkt i dit behov for hjælp. Dine mål for enten arbejde eller uddannelse skal være styrende for indsatsen.

Koordinerende sagsbehandler

I jobafklaringsforløbet får du en koordinerende sagsbehandler, som vil være din gennemgående kontaktperson i forløbet.

Sagsbehandleren skal bl.a. sikre, at indsatsen bliver koordineret og evt. justeret undervejs i forløbet.  

Opfølgning i forløbet

I forløbet skal kommunen følge op på din situation. Formålet er at sikre, at du får den rette indsats, og at du kommer i arbejde eller uddannelse.

Hvis du har været 2 år i et jobafklaringsforløb, skal kommunen vurdere din sag ekstra grundigt med henblik på at vurdere din arbejdsevne.

Hvor lang tid kan du være i jobafklaringsforløb

Et forløb kan maksimalt løbe i op til 2 år ad gangen. Som udgangspunkt har du mulighed for 2 forløb.

Hvis du fortsat er sygemeldt efter 2 forløb, kan rehabiliteringsteamet indstille til, at du får et ekstra forløb.

På den måde sikres det, at du ikke ender i en situation uden forsørgelse.

Ressourceforløbsydelse

Du vil i forløbet modtage ressourceforløbsydelse. Ydelsen er uafhængig af din evt. ægtefælle og samlevers indkomst og formue.

Mulighed for at klage

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om jobafklaringsforløb, kan du klage. Vi kan tilbyde dig at vurdere sagen, inden der klages og evt. føre klagesagen for dig.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9305
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket