10 gode råd mod eksamensangst

Lider du af eksamensangst, har vi samlet 10 gode råd.

Eksamensangst er - som al anden angst – opbygget af dine forestillinger om, hvad der kan gå galt.

Hvis du forsøger at undgå angsten, vil den som regel plage dig endnu mere. Hvis du derimod kigger den i øjnene, vil du måske lære noget vigtigt. Når vi overvinder det, vi er bange for, vokser vi. Du kan mere, end du tror.

10 gode eksamensråd:

1. Tro på dig selv

Hav tiltro til din arbejdsindsats i løbet af uddannelsen, og at familie og venner respekterer dig for den, du er, uanset hvordan det går. Hav tillid til, at du vil få en rimelig behandling og karakter.

2. Se din angst i øjnene

Spørg evt. dig selv, hvad er det værste, der kan ske? På den måde kan du finde frem til roden af din angst og se den i øjnene.

3. Tal med andre

Tal med andre om din angst, så letter presset som regel.

4. Vær god ved dig selv

Vær god ved dig selv på eksamensdagen. Mød ikke op flere timer, før du skal til eksamen, da der kan være en meget anspændt atmosfære, som kan gøre dig nervøs.

5. Brug din vejrtrækning

Find ro ved at trække vejret dybt og placer begge fødder solidt på jorden. Den dybe vejrtrækning regulerer dit centralnervesystem og dæmper angsten.

6. Sig det højt

Accepter og sig højt, at du er nervøs. Det er helt naturligt at være nervøs, og de fleste kender til det. Når det er sagt højt, vil nervøsiteten typisk aftage lidt.

7. Find dine venner

Find dine venner fx din lærer, der ønsker, at du skal præstere så godt som muligt. Kig på og tal til dem, der smiler og vil dig det godt.

8. Tilpas dit ambitionsniveau

Sæt et realistisk ambitionsniveau. Og husk at karakterer og andres vurderinger ikke betyder alt her i verden.

9. Få en god start

Forbered dig godt, så du kan dit oplæg og er tryg ved, at du kan få en god start.

10. Stop med at finde fejl

Anerkend dig selv og stop med at finde fejl.

Husk du er ikke alene

Præstationsangst er et udbredt fænomen, der rammer mange mennesker, fordi vi lever i et samfund, hvor vi stiller store krav til os selv både på studiet, jobbet og privat. Så husk også de gode råd senere hen.

Kilder 


Jesper Peter Rasmussen, 6 gode råd til din præstationsangst!, YOUANDX.com

Ole Ivanoff og Gitte Ingerslev, Det lille Eksamensleksikon, Forlaget Ivanoff, 1993

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7545 3577
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket