Få en lønsikring, som dækker op til 90% af din indkomst

Med en lønsikring via Det Faglige Hus Forsikring er du godt sikret til at komme videre, hvis du bliver ledig. Lønsikringen giver dig mulighed for at beholde helt op til 90% af din nuværende indkomst, hvis du mister dit job. Du kan tegne en lønsikring indtil du fylder 60 år.    

Beregn din pris på lønsikring

Vil du have et tilbud på en lønsikring?

Kontakt os på tlf. 7340 4149 eller udfyld kontaktformularen ved at klikke herunder, og få et forsikringstjek. Vi skræddersyr lønsikringen, så pris og dækning passer til dig og dine behov.

Udfyld kontaktformular

Hvad er en lønsikring?

Lønsikring er en forsikring, der giver dig økonomisk støtte, hvis du bliver ufrivilligt arbejdsløs – som et supplement til dagpengene. Netop derfor bliver lønsikring også kaldt for lønforsikring eller arbejdsløshedsforsikring. Den kan hjælpe dig med at opretholde din nuværende løn og levestandard, selv hvis du mister dit job.  

En lønsikring giver dig ret til at få udbetalt et beløb oveni dagpengene, hvis du bliver ufrivilligt ledig eller uarbejdsdygtig under visse betingelser.

Du bestemmer selv det beløb, som du ønsker at få udbetalt i forbindelse med ledighed eller uarbejdsdygtighed. Udbetalingen afhænger dog af, hvornår og hvor længe du ønsker at få udbetaling. Beløbets størrelse kan ikke udgøre mere end 90% af din hidtidige bruttoindkomst, fratrukket dagpengene.

Du kan også finde svar på de mest almindelige spørgsmål om lønsikring her.

Få økonomisk tryghed med en lønforsikring

Formålet med lønsikring er at give dig økonomisk tryghed og sikkerhed, hvis du bliver arbejdsløs. Den kan hjælpe dig med at betale dine faste udgifter og opretholde din levestandard, mens du søger efter et nyt job. Med lønsikring kan du mindske eller helt undgå økonomisk stress og usikkerhed, og det kan gøre det lettere at komme igennem en periode med arbejdsløshed.

Hvad koster en lønsikring?

Lønsikring via Det Faglige Hus Forsikring er en attraktiv ordning, hvor du kan opnå en god dækning. Du har mulighed for selv at skrue op og ned på prisen ved selv at bestemme:

  • Hvornår udbetalingen skal starte.
  • Hvor længe udbetalingsperioden skal vare.
  • Hvor høj dækningssummen skal være.

Her kan du se to eksempler på, hvordan prisen på en lønsikring beregnes med en karensperiode på 15 dage.

 

Lønsikring_lastbil   Lønsikring_social_og_sundhed

Hvornår giver det mening med en lønsikring?

Når du overvejer at tegne en lønsikring, er det en god ide at se på din nuværende indtægt og dagpengesatsen. Hvis du får mere udbetalt end dagpengesatsen, så vil du nemlig opleve et dyk i din indtægt, når du bliver ledig.

For selv hvis du har ret til den højeste dagpengesats, får du kun 21.092 kr. (satsen i 2025) om måneden før skat i dagpenge. Du skal derfor se på, om den indtægt vil dække dine udgifter og de behov, som du har.  

Som udgangspunkt kan en lønsikring kun betale sig, hvis du tjener mere end 26.000 kr. Det skyldes, at det er begrænset, hvor meget ekstra du vil kunne få udover dine dagpenge, hvis din månedsløn er under 26.000 kr.

Lønsikringen dækker i den periode, der fremgår af din police, som enten vil være 6 eller 12 måneder. Forsikringen ophører bl.a. den dag, hvor Det Faglige Hus Forsikring skriftligt modtager besked om at:

  • Du går på pension eller førtidspension.
  • Du opnår din officielle folkepensionsalder.
  • Du har modtaget 3 udbetalingsperioder fra forsikringen.

Påvirker beskæftigelsestillægget min lønsikring?

Der kan være situationer, hvor dine udbetalinger fra lønsikringen bliver påvirket, fordi udbetaling af dagpenge inklusiv beskæftigelsestillæg og lønsikring maksimalt må udgøre 90 % af din bruttoløn minus 8 % arbejdsmarkedsbidrag.

Hvis du har ret til et beskæftigelsestillæg, så læs mere her: beskæftigelsestillæg.

Hvis din udbetaling af dagpenge med beskæftigelsestillæg og lønsikringen rammer 90 %-reglen, kan du kun få differencen på op til 90 % af din bruttoløn udbetalt fra lønsikringen. Når den forhøjede dagpengesats ophører efter 3 måneder, kan du herefter få fuld udbetaling fra din lønsikring.

Det kan måske være en fordel for dig at vente med at få de fulde månedlige udbetalinger fra din lønsikring til, at den forhøjede dagpengesats ophører.

Kontakt Det Faglige Hus Forsikring på tlf. 7340 4149 og få mere vejledning.

Dækker lønsikringen ved sygdom?  

Lønsikringen dækker ved visse sygdomme og uarbejdsdygtighed, som medfører ledighed. Du må ikke haft kendskab til kendt lidelse forud for køb af din lønsikring.

Andre lønsikringer tilbyder typisk ikke dækning ved sygdom. 

Ved sygdom eller anden form for uarbejdsdygtighed skal du udfylde den her blanket:

Hvor længe skal du have haft en lønsikring, før du kan få den udbetalt?

Når du tegner en lønsikring, er kvalifikationsperioden 6 måneder. Det betyder, at du efter at have tegnet lønsikring skal have været i fast arbejde som lønmodtager i minimum 6 måneder, før du kan få udbetalt fra din lønsikring.

Du må heller ikke have haft kendskab til din opsigelse i kvalifikationsperioden. 

Følger din lønsikring med, når du skifter fagforening?

Lønsikring følger ikke automatisk med, når du skifter fagforening. Hvis du i forbindelse med indmeldelsen i Det Faglige Hus ønsker at få tilbud på lønsikring og dine øvrige private forsikringer, sørger vi for, at du bliver kontaktet af Det Faglige Hus Forsikring.

Hvordan får du din lønsikring udbetalt?

Når du er fratrådt dit job og bliver ledig, skal du anmelde ufrivillig ledighed via denne blanket. Når vi har godkendt dine dagpenge, sender vi den udfyldte blanket videre til Det Faglige Hus Forsikring, sammen med din ansættelseskontrakt, opsigelse og arbejdsfortjeneste. Din arbejdsfortjeneste er den gennemsnitlige løn, som vi beregner, når du melder dig ledig.

Herefter starter Det Faglige Hus Forsikring skadesbehandlingen på din lønsikring. Mangler de mere information, kontakter de dig. 

Hvorfor er der forskel på, hvornår jeg kan få udbetalt min lønsikring og dagpenge?

Bliv medlem af a-kassen, og spar penge

For at tegne en lønsikring skal du være medlem i Det Faglige Hus. Du kan ikke få en lønsikring uden a-kasse. Som medlem sparer du ikke kun penge på forsikringer, du sparer også mange penge på din fagforening og a-kasse. Det er nemt og hurtigt at blive medlem

Læs mere om pris på fagforening og a-kasse.

Se betingelser og faktaark