Højesteret bremser ny bortvisningspraksis

9. september 2024

Landets kommuner begyndte efter en landsretsdom i sommeren 2023 at trække bortviste medarbejdere i løn med tilbagevirkende kraft. Det Faglige Hus har nu fået denne praksis underkendt ved Højesteret.

Foto: Chefadvokat i Det Faglige Hus Martin Bondesen

Hvornår må en kommune stoppe for lønudbetaling til en bortvist medarbejder i en kommune? Er det fra den dag, bortvisningen er dateret eller med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor man indledte en partshøring på den påtænkte bortvisning.

Mandag kom der et utvetydigt svar fra Højesteret, idet dommerne underkendte afgørelser fra både byretten i Lyngby og Østre Landsret, der begge dømte til ugunst for de bortviste medarbejdere.

Det er Det Faglige Hus, der har ført sagen ved alle 3 retsinstanser og dermed også har fået spørgsmålet prøvet ved Højesteret. En medarbejder på et kommunalt bosted blev i 2021 bortvist for at have grebet en kollega hårdt i nakken og fastholdt hende i 30 sekunder. Medarbejderen mente ikke, at han tog fat om nakken på hende, men at han blot tog hende om skulderen. Den kommunale arbejdsgiver hæftede sig mest ved både kollegaen og et vidnes forklaring og indledte i 2021 en partshøring med henblik på en bortvisning.

Efterbetaling af løn for 3 uger

Medarbejderen blev tjenestefritaget og efter 3 ugers suspension skred kommunen til bortvisning og gennemførte et lønstop med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor partshøringen blev indledt.

Det Faglige Hus har under sagen stået fast på, at en bortvisning og et lønstop først kan gælde fra datoen på selve bortvisningen, da en suspenderet medarbejder under partshøringen fortsat er ansat i kommunen, står til rådighed for sin arbejdsplads og er omfattet af sin loyalitetsforpligtelse. Det er denne påstand, som Højesteret nu har erklæret sig enig i, og den bortviste medarbejder får efterbetalt løn for høringsperioden på 3 uger, ca. 25.000 kr. i alt.

Der er 900.000 offentligt ansatte i Danmark, og det er heldigvis kun et fåtal, der bliver bortvist. Dommen får dog stor betydning for de kommuner, der har stoppet for løn til bortviste medarbejdere med tilbagevirkende kraft fra partshøringstidspunktet. Disse kommuner skal nu genåbne sagerne og efterbetale bortviste medarbejdere.

”En bortvisning er den alvorligste sanktion, der findes. Uanset om du er ansat i det private eller i en kommune, stopper lønudbetalingen fra dag 1. Du får ingen løn i opsigelsesperioden, mister evt. fratrædelsesydelser og risikerer ovenikøbet 3 ugers karantæne i a-kassen, hvis a-kassen vurderer, at er tale om selvforskyldt ledighed”, siger chefadvokat i Det Faglige Hus, Martin Bondesen, der har ført sagen for Højesteret.

Travlhed i en del af landets kommuner

Han vurderer, at dommen fra Højesteret giver travlhed hos jurister i en del af landets kommuner. Alene i Det Faglige Hus er der 6-7 verserende sager, der har ligget og afventet afgørelsen i Højesteret. Ifølge Fagbladet FOA havde FOA havde omkring 150 bortvisningssager i 2021 og 2022 og oplevede dengang en fortsat stigende tendens.

”Nu lykkes det heldigvis i mange tilfælde at få en bortvisning trukket tilbage, så medlemmerne ”blot” bliver afskediget og opretholder løn i opsigelsesperioden samt de goder, der i øvrigt er aftalt ved den slags fratrædelser. Jeg håber derfor, at dommen i de enkelte tilfælde fremover også giver anledning til eftertanke hos arbejdsgiverne, såvel private som offentlige, om en medarbejders forseelse nu også er så graverende, at den retfærdiggør bortvisning,” siger chefadvokat Martin Bondesen.

”Ifølge kommunen havde alle andre fagforeninger accepteret, at bortvisning kunne ske med tilbagevirkende kraft fra partshøringen. Jeg er derfor glad for, at vi tog kampen op mod kommunen, men altså først i Højesteret fik klarlagt, at den praksis simpelthen var forkert," siger chefadvokat Martin Bondesen.