18. januar 2018
Fra den 1. januar 2018 gælder der nye arbejdsregler for unge, som er fyldt 13 år.
Begrænsningen for, hvilke forretninger de unge må udføre lettere ekspedition i, er ophævet. Det betyder, at unge, der er fyldt 13 år, nu må lave lettere ekspedition uanset hvilken type virksomhed, der er tale om.
Tidligere var det kun tilladt at ekspedere kunder i mindre forretninger såsom kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger.
Beskæftigelsesministeriet har ændret reglerne, fordi man ønsker, at give de unge flere muligheder for at arbejde.
Det står i Arbejdsmiljøloven, hvilket arbejde unge under 18 år må udføre.