Vi mener: Nyt lovforslag udfordrer retssikkerheden

Kommentar af landsformand i Det Faglige Hus, Johnny Nim

Når Folketinget vender tilbage til lovgivningsarbejdet den første tirsdag i oktober måned, kommer en af de politiske dagsordener til at handle om beskæftigelsesministerens forslag til en ny arbejdsskadesikringslov.

Vi krydser fingre for, at Beskæftigelsesministeriet fjerner de værste knaster og ikke mindst de elementer, der direkte udfordrer de almindelige forvaltningsmæssige principper, så vi ikke går på akkord med danske lønmodtageres retssikkerhed.

Det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde

I den ideelle verden skulle alle lønmodtagere kunne gå trygt og sikkert på arbejde, men sådan er virkeligheden ikke. 43 personer mistede sidste år livet og betalte den højeste pris for at passe et arbejde, mens andre 50.000 anmeldte en sag hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Heraf var halvdelen ulykkessager.

AES lancerede i april 2022 et nyt sagsbehandlingssystem og mine kolleger i Team Arbejdsskade har været i tæt dialog med medarbejdere i AES, med henblik på at løse udfordringer med det nye system og gøre dette hurtigere og smidigere for begge parter.

Til trods for dette er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på tab af erhvervsevne steget fra 26 til 33 måneder i løbet af et år.

Dette skyldes ikke ond vilje. Tværtimod er det vores klare indtryk, at de ansatte i AES gør alt, hvad de kan, men at institutionens udfordringer med resursemangel ikke er blevet mindre, efter at man udflyttede AES fra Østerbro i København til lokaliteter i Hillerød, Vordingborg og Haderslev.

Det tager nemlig lang tid at oplære de nye medarbejdere, der har skullet tage over efter alle dem, der ikke ønskede at flytte med til provinsen. Seneste melding er, at AES opnormerer med en ny afdeling i Aarhus med 25-30 medarbejdere, og vi håber på vores medlemmers vegne, at AES får fjernet den sagspukkel, som man har været bagud med i årevis.

Det er af allerstørste vigtighed, at Folketingets medlemmer anerkender de aktuelle udfordringer i AES, inden de vedtager en ny arbejdsskadesikringslov, der alt andet lige også vil lægge beslag på en masse tid, før den er implementeret i det daglige arbejde i AES.

Det hjælper ikke på sagsbehandlingstiden at fjerne fristen

Med lovforslaget lægges der blandt andet op til at erstatte de nugældende frister på sagsbehandlingstiden med målsætninger. Nu kan det vel være ligegyldigt, om man har det ene eller andet, når AES alligevel i langt størstedelen ikke kan over overholde tidsfristerne, vil nogle måske mene.

Men hvis vi politisk vil have en sikkerhed for effektiv sagsbehandling, er det efter vores mening formålstjenligt, at der sættes konkrete tidsterminer på målsætningerne samt indføjes bemærkninger i lovforslaget, at målsænkninger ønskes sænkes ved den årlige revision, hvis dette er muligt.

Misforstå mig ikke! Jeg synes, at Beskæftigelsesministeriet har lavet et godt forsøg politisk med gode tanker om et nyt lovforslag, men der mangler simpelthen gennemarbejdelse af konsekvenserne ved lovforslaget, og man glemmer at dem, der skal arbejde med det i dagligdagen i forvejen er presset af et nyt sagsbehandlingssystem og nye medarbejdere.

Vi er i Det Faglige Hus positivt indstillede over for en tiltrængt revision af loven.  Men der er, som jeg nævnte indledningsvis, også retssikkerhedsmæssige udfordringer: Tidsler, som det kun kan gå for langsomt at få luget ud af lovteksten.

Man skal ikke automatisk indberettes for socialt bedrageri

I lovforslaget pålægges AES med den nuværende formulering at videregive oplysninger til diverse myndigheder ved mistanke om socialt bedrageri.

Det Faglige Hus støtter naturligvis forsøget på at modvirke netop socialt bedrageri, men oplever desværre, at en del tilskadekomne bliver ”fanget” i øjebliksbilleder på fx de sociale medier.

Øjebliksbilleder der sjældent giver et retvisende billede af deres funktionsniveau. Netop dette problem har DR’s Kontant også lavet en udsendelse om for ganske nylig. Vores frygt er derfor, at skadelidte med den nye lov ikke får mulighed for at gøre indsigelse og få prøvet rigtigheden heraf, inden at AES risikerer at have sendt oplysningerne videre.

Oplysninger som kan have vidtrækkende konsekvenser i form af evt. fratagelse af fleksjob. Dette til trods for lang kommunal og helbredsmæssig afklaring.

Derfor har vi foreslået i vores høringssvar til loven, at videregivelse af oplysninger kræver, at den tilskadekomne skal have mulighed for at klage til Ankestyrelsen samt at indbringe sagen for domstolene, inden AES må videresende oplysningerne til andre myndigheder.

Dette ud fra betragtningen om, at AES som offentlig myndighed er underlagt almindelige forvaltningsretlige principper.

Det er sådan, at tingene skal og bør fungere i et retssamfund, men det fremgår ikke direkte af det lovforslag, som lige nu er sendt i høring. Faktisk er aspektet slet ikke inddraget i bemærkningerne. Derfor har vi fundet det meget vigtigt at pointere, at det er en ommer.

Ræven skal ikke vogte gæs

Vi kan heller ikke bakke op om Beskæftigelsesministeriets forslag om at lave en forsøgsordning med uddelegering af afgørelseskompetence til udvalgte forsikringsselskaber, så disse selv kan afgøre, hvorvidt en arbejdsskade skal anerkendes eller afvises efter arbejdsskadesikringsloven.

Spørgsmålet om anerkendelse/afvisning af arbejdsskaden er hele grundstenen for, om skadelidte overhovedet kan få godtgjort og/eller erstattet sine varige følger efter arbejdsskaden, og det strider imod forvaltningsretlige principper, at en så afgørende del af sagen uddelegeres til den ene af sagens parter, forsikringsselskaberne, der de facto aldrig er uvildige i deres vurderinger.

Hvis der skal laves en forsøgsordning, kan man uddelegere retten til at anerkende en arbejdsskade til forsikringsselskabet. Hvis forsikringsselskabet derimod rejser tvivl om eller slet ikke vil anerkende skaden, så må afgørelsen helt og aldeles bero på en uvildig vurdering i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Som jeg indledningsvis nævnte, så burde alle lønmodtagere kunne gå trygt og sikkert på arbejde hver dag uden at komme til skade.

Men når samfundet nu ikke kan sikre sig mod arbejdsskader og -ulykker, så må samfundet i det mindste sikre, at de skadelidte får en værdig og ordentlig sagsbehandling, der er i overensstemmelse med både de forvaltningsmæssige principper og retssikkerheden.