Jobbet som advokat - hør om mit arbejde

Mathilde og Lars arbejder begge som advokater i afdelingen Faglig hjælp og Retssager. Læs her hvad de fortæller om jobbet og afdelingen.

”Det er sjældent, at to arbejdsdage ligner hinanden, hvilket gør det både fagligt udfordrende og spændende at gå på arbejde.”

”Der er fokus på, at der skal være en god balance mellem arbejde og privatliv.”

”Vi kan fordybe og specialisere os. Vi løfter i flok og tror på, at sammen udgør vi det stærkest mulige hold for vores medlemmer.”

”Vi kan varetage vores medlemmers interesser uden at tage hensyn til procesøkonomi.”

”Vi er specialiseret inden for ansættelsesret, hvilket giver os et stærkt fundament i vores daglige arbejde.”

”Vi har et rigtig godt samarbejde med de faglige konsulenter, som håndterer sagerne i starten. Vi tager først over på sagerne, når en retssag synes uundgåelig.”

”Vi sparrer godt med hinanden på tværs af organisationen, og vi er gode til at udnytte hinandens ekspertiser på tværs af alle afdelinger.”

”Vi engagerer os i hinanden både fagligt og personligt, hvilket bidrager til et godt arbejdsmiljø.”

”Da jeg tog min advokatuddannelse, skete det i tæt dialog med min principal i afdelingen, som gav mig fuld opbakning og faglig sparring undervejs i forløbet.”

”Vi har mulighed for at kombinere jobbet med at undervise fx på HHX-uddannelsen og universitet. Det er givende at få lov til at undervise de unge mennesker.”

”Det er en fornøjelse at arbejde i en virksomhed, som er i stadig fremgang. Det giver tryghed, glæde og stolthed at være med på en succesfuld rejse.”

Læs også

Jobbet som faglig konsulent

Jobbet som vejleder

Jobbet som 1. års trainees i a-kassen

Jobbet som 2. års trainees i a-kassen

Jobbet som hotlinekonsulent i a-kassen


Om Mathilde

Mathilde vendte tilbage til Det Faglige Hus for 5 år siden, hvor hun blev ansat som advokatfuldmægtig i Faglig hjælp og Retssager. Hun har nu arbejdet som advokat inden for ansættelsesret i en årrække, hvor hun især beskæftiger sig med beregningstunge lønsager.

Mathilde har en tidligere ansættelse bag sig i Det Faglige Hus i a-kassens juridiske afdeling, som hun afbrød, da hun i en årrække blev ansat i den norske stat, før hun vendte tilbage igen.

 310x185_Mathilde.jpg


Om Lars

Lars startede i Det Faglige Hus for 12 år siden, hvor han blev ansat som jurist i a-kassens juridiske afdeling. Da Lars ønskede at flytte til Faglig hjælp og Retssager, fik han mulighed for det. De første år arbejdede han som faglig konsulent.

For 4 år siden blev han fuldmægtig og har nu arbejdet som advokat i 2 år. Arbejdsområdet er ansættelsesret med en særlig interesse inden for ligestilling og chikane.

310x185_Lars.jpg