Lisbet og Jannik arbejder begge som faglige konsulenter i afdelingen Faglig hjælp og Retssager. Læs her, hvad de fortæller om jobbet og afdelingen.
”Vores job består i at hjælpe medlemmerne hver dag. Ikke to dage er ens. Vi gør en forskel for mennesker, der står i en svær situation, og det er det bedste ved jobbet.”
”Arbejdsdagene er meget forskellige. Nogle dage kører vi i højt gear, fordi der er hastesager med svarfrister, og medlemmerne ringer og har brug for akut hjælp. Andre dage har vi tid til at fordybe os i sagerne og undersøge love og praksis, så vi kan stille vores medlemmer bedst muligt.”
”Vi har gode kolleger, som vi sparrer med. Vi er altid klar til at hjælpe hinanden på kryds og tværs. Og vi bekymrer os og interesserer os for hinanden. Det er helt sikkert med til at skabe en god trivsel i vores afdeling.”
”Vi har gode ledere, som har tillid til os. De har også forståelse for, at vi er hele mennesker, der skal have vores privatliv til at hænge sammen, så vi kan i vid udstrækning selv planlægge vores arbejde, og vi kan også arbejde hjemme, når der er brug for det.”
Læs også
Jobbet som vejleder
Jobbet som 1. års trainees i a-kassen
Jobbet som 2. års trainees i a-kassen
Jobbet som hotlinekonsulent i a-kassen
Jobbet som advokat
Om Jannik
Jannik har været ansat som faglig konsulent i 6 år. Han er uddannet markedsføringsøkonom og har arbejdet som professionel ishockeyspiller sideløbende med jobbet i Det Faglige Hus. Skøjterne er nu sat på hylden.
Jannik startede som trainee det første år. Herefter har han specialiseret sig i offentlige ansættelser.
Om Lisbet
Lisbet har været ansat som faglig konsulent i 16 år. Hun er uddannet i Administration ved Esbjerg kommune, hvor hun efter uddannelsen har arbejdet med løn og personaleforhold.
Lisbet er en del af mødeteamet, som kører ud til arbejdsgivere og på skoler og holder møder for at forfølge medlemmernes krav og i andre situationer for at deltage som medlemmets bisidder i tjenstlige samtaler. Hun er også specialist på elevområdet.