Du kan altid vælge at skifte fagforening og a-kasse og blive overflyttet til Det Faglige Hus - uanset om du er lønmodtager, selvstændig, under uddannelse eller ledig. Hvis du er i arbejde, er det underordnet, hvilken branche du arbejder inden for.
A-kasse
Er du allerede medlem af en a-kasse, og ønsker du at skifte til Det Faglige Hus - A-kasse, kan du blive overflyttet.
Det er vigtigt, at du ikke melder dig ud af a-kassen og herefter melder dig ind hos os. Du skal i stedet udfylde en indmeldelse på vores hjemmeside eller ringe til os, så klarer vi indmeldelsen og overflytningen for dig.
Kun på den måde bevarer du de rettigheder, du har fra din tidligere a-kasse. Det gælder både din ret til dagpenge og feriedagpenge. Det gælder også din anciennitet i forhold til efterløn. Du skal altså ikke starte forfra med at optjene anciennitet eller timer. Er du tilmeldt efterlønsordningen, fortsætter ordningen ved os.
Det er din nuværende a-kasse, der fastsætter datoen for overflytning. Er du ledig, kan du tidligst blive overflyttet med en måneds varsel til udgangen af en dagpengeperiode.
Det er vigtigt, at du ikke selv tager initiativ til at stoppe kontingentbetalingen til den a-kasse, som du fraflytter. Du skal lade det køre automatisk. Hvis du har indbetalt for meget, vil du få det retur. Vi anbefaler selvfølgelig, at du holder øje med, at du i den sidste ende, har betalt det korrekte kontingent.
Fagforening
Der er forskellige procedurer for overflytning af fagforening afhængig af, hvilken fagforening du skal flytte fra:
- De fleste fagforeninger overflytter dig samtidig med din a-kasseoverflytning, og du skal ikke selv gøre noget.
- Nogle fagforeninger kræver en særlig udmeldelse. I disse situationer sender vi en udmeldelse til dig, som du skal underskrive og sende retur til os. Herefter sørger vi for, at du bliver udmeldt.
- Nogle fagforeninger kræver, at du selv sender en udmeldelse til dem. De accepterer ikke, at vi hjælper med det.
Vi vil altid skrive til dig og forklare dig, hvilken procedure, der gælder i din situation.
Det er vigtigt, at du får en bekræftelse på, at du er udmeldt af fagforeningen, og at betalingen til dem ophører.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis din tidligere fagforening ikke udmelder dig, så vil vi vejlede dig.
Forsikring inkluderet i kontingent til fagforening
Du skal være opmærksom på, at hvis du har inkluderet forsikringer i dit fagforeningskontingent i din gamle fagforening, vil de ophøre, når du bliver overflyttet. Du har dog mulighed for at dit medlemskab af fagforeningen hos os er inkluderet en heltidsulykkesforsikring, ligesom du kan købe alle former for forsikringer via Det Faglige Hus Forsikring, der er klar med et godt tilbud til alle medlemmer.
Derfor skal du vælge Det Faglige Hus
Vi er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle.