Diana blev fyret på grund af graviditet

Diana Duelund sendte sin chef en SMS umiddelbart efter et lægebesøg og oplyste om sin graviditet. To dage senere, om søndagen, fik hun en mail med beskeden om, at hun var opsagt.

Foto: Diana Duelund


Danmark har gennem mange år sikret gravide en særlig beskyttelse i deres ansættelsesforhold, og der skal tungtvejende og veldokumenterede begrundelser til at opsige en gravid medarbejder.

Det var der imidlertid ikke i Diana Duelunds tilfælde, men alligevel måtte hun og Det Faglige Hus en tur gennem byretten i Randers med en ligebehandlingssag og et krav om en godtgørelse svarende til 6 måneders løn for at få tingene på plads.

Se her, hvad du kan få hjælp med i Det Faglige Hus

Diana var ansat i en tidsbegrænset stilling af 9 måneders varighed på et motorvejscafeteria. Da vikariatet udløb, sendte hun en uopfordret ansøgning til forpagteren af cafeteriaet på den modsatte side af motorvejen og blev ansat der.

Fyret på grund af ”omstruktureringer”

- Jeg havde været ansat i cirka et halvt år, da jeg begyndte at døje med en slem blærebetændelse. Om torsdagen gik jeg tidligere hjem, fordi jeg havde det dårligt, og på vejen ud mødte jeg min chef og hendes mand.

Jeg fortalte, at jeg ville gå til læge næste dag. Jeg var begyndt at kaste op og havde også ondt i maven og var bange for, at jeg ikke kunne tåle de piller, som jeg var blevet ordineret, fortæller Diana.

Efter lægebesøget om fredagen var det dog helt slut med medicin mod blærebetændelse, for Diana var gravid.

- Jeg sendte en SMS til min chef og gav hende besked. Jeg hørte dog ikke noget fra hende før søndag, hvor hun sendte mig en opsigelse pr. mail. Opsigelsen var begrundet i ”omstruktureringer”.

Jeg blev rigtig ked af det, for det var ikke lige den reaktion, som jeg havde forventet at få på min glade nyhed, siger 21-årige Diana.

Få svar på spørgsmål om graviditet og barsel i forhold til dit arbejde

Skiftende forklaringer

Diana svarede sin chef, at hun ville kontakte sin fagforening, men onsdagen efter tog sagen en ny drejning. Chefen trak sin opsigelse tilbage og hævdede, at hun ikke var bekendt med Dianas graviditet, da hun skrev opsigelsen om søndagen.

Det Faglige Hus bad omgående arbejdsgiveren om en skriftlig redegørelse. Her forklarede cafeteriaforpagteren nu, at hun kendte til graviditeten, men at der lå andet end graviditeten til grund for opsigelsen af Diana.

Ifølge chefens forklaring, var beslutningen om at afskedige Diana truffet en halv snes dage, før hun sendte sin mail.

105.000 kr. i godtgørelse

Advokat Raji Kiruba fra Det Faglige Hus udtog stævning mod arbejdsgiveren ved byretten i Randers. Her gav dommeren Diana og Det Faglige Hus medhold i, at fyringen var i strid med Ligebehandlingslovens paragraf 9.

Diana havde derfor krav på en godtgørelse på 6 måneders løn, i alt 104.671,91 kr. Oveni blev arbejdsgiveren dømt til at betale 22.820 kr. retsafgifter og til dækning af Det Faglige Hus’ sagsomkostninger.

- Det var dejligt med den godtgørelse efter mange måneder på sygedagpenge. Jeg fødte en lille pige, Freja, den 22. december 2017, og når min barselsorlov er slut, håber jeg at finde et job, hvor jeg kan arbejde med mennesker og meget gerne børn. Under min graviditet var jeg i praktik i en daginstitution, og det var lige mig.

Læs også 'Fyring koster arbejdsgiver 189.000 kr. i godtgørelse'

Læs flere historier

Læs flere historier, hvor vores medlemmer fortæller, om den hjælp de har fået. 

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket