Jane F. Pedersen sad i arbejde til op over begge ører, indtil hun gik ned med stress. Trods medfølende ord og en gavekurv blev det hurtigt klart, at det for arbejdsgiveren handlede om at komme af med sin stressede medarbejder så hurtigt og billigt som muligt.
Foto: Jane F. Pedersen
”Bortvisningen har tynget meget. Og så dét, at min tidligere chef ville være bekendt at opføre sig sådan og beskylde mig for ikke at passe mit arbejde ordentligt. Selv om jeg ved, at jeg var dygtig til mit arbejde, så begyndte jeg under det lange forløb alligevel at tvivle på mine egne evner”.
Når Jane F. Pedersen, 49 år, fra Djursland nu står frem med sin historie, er det et godt tegn på, at hun har fået vendt kajakken. Hun er med hjælp fra en stresscoach ved at lægge en enerverende bortvisningssag bag sig og er begyndt at spejde mod nye horisonter.
Mange ekstra opgaver
Jane er oprindelig uddannet teknisk tegner og har i mange år beskæftiget sig med stamdata i blandt andet Vestas, B&O og Grundfos. I 2018 blev hun ansat som salgskonsulent i et lille firma, hvor hun sad og udarbejdede tilbud på anlægsprojekter og brolægning.
”Jeg fik en lille grundløn, mens resten var provision. Men efter et år fik jeg flere og flere administrative opgaver med fx behandling af onlinesalg og oplæring af nye medarbejdere, ligesom opgaver uden for kontoret som messer, projektbesigtigelser og møder med samarbejdspartnere også fyldte meget.
Det var altså opgaver, som jeg ikke fik løn for og som tog tid fra mine provisionsbaserede salgsopgaver. Jeg havde travlt med travlt på, og alligevel blev jeg klandret for, at mit salg ikke var så højt som på samme tid året før, og som min arbejdsgiver forventede,” fortæller Jane.
Sygemeldt med stress
Hun fik overtalt sin chef til at ansætte flere medarbejdere på kontoret, men inden de nye medarbejdere rigtig kom i gang, var hun så presset efter en sommerperiode som ene medarbejder på kontoret, at hendes læge sygemeldte hende med stress.
”Lægen var ikke spor i tvivl, da jeg fortalte hende om ondt i maven, en snurrende fornemmelse i armen, problemer med at sove om natten, at jeg begyndte at græde i tide og utide. Da mit blodtryk også var alt for højt, sygemeldte hun mig straks på fuld tid og stillede mig i udsigt, at der ville gå 2-3 måneder, før jeg var klar.”
Janes chef var forstående og kom forbi med en gavekurv. Der gik dog kun få dage, før chefen ringede og spurgte, om hun ikke kunne hjælpe med det ene og det andet, og hun kom også jævnligt på arbejdspladsen. Indtil Jane en måned senere blev opsagt med en fratrædelsesgodtgørelse.
Opsigelsen blev ændret til en bortvisning
Efter yderligere en måned blev hun bortvist, fordi hun havde brug for at komme ud og møde andre mennesker igen. Hun tog derfor en tørn på et par timer som frivillig bartender ved borgerforeningens 80’er-fest.
”Hverken min læge eller Det Faglige Hus fandt, at et par timer i baren kunne sidestilles med mit job, og der gik relativ kort tid, før min arbejdsgiver også erkendte, at bortvisningen nok var uberettiget.
Men så ændrede hun grundlaget for bortvisningen til at hedde, at jeg ikke havde været dygtig nok til mit arbejde. Dette var også deres begrundelse for, at de ikke ville holde den fratrædelsesaftale, som vi indgik, da jeg blev fyret."
Uberettiget bortvist fra arbejdspladsen
"Men jeg stod fast på mit, og med Det Faglige Hus i ryggen fik jeg til sidst resten af mine penge. Udbetalingen af hele mit tilgodehavende, fratrædelsesgodtgørelse og optjent provision, viser med al tydelighed, at jeg ikke havde gjort noget galt, at bortvisningen var uretmæssig. Det betyder meget for mig.”
”Nu har jeg gået hjemme i 8 måneder, men er ved at være klar til at tage fat igen og gerne til noget internt salg. Men det er slut med de små virksomheder. Det skal være en større virksomhed med ordentlighed, struktur og styr på tingene,” siger Jane.
Læs flere historier
Læs flere historier, hvor vores medlemmer fortæller, om den hjælp de har fået.