58-årige Jan Berg fik et chok, da han opdagede, at virksomheden alligevel ikke havde anmeldt hans arbejdsulykke som aftalt. Nu har han med hjælp fra Det Faglige Hus endelig fået anerkendt et varigt mén på 5% og en erstatning på ca. 42.000 kr.
Ulykken skete i slutningen af januar 2017, da Jan skulle flytte hittegods hos politiet i Københavns Vestegns Politi. Han var ansat som teknisk servicemedarbejder og havde været hos politiet i ca. 10 år. For nylig var de tekniske servicemedarbejdere dog blevet solgt fra til et eksternt firma, men arbejdede stadig for politiet.
”Da jeg skal flytte nogle hittegodsknallerter på arbejdet, mister jeg fodfæstet, fordi det er glat. Jeg får et ordentligt vrid i ryggen og kan slet ikke røre mig for en stund,” fortæller Jan, der dog fortsætter med at arbejde uden at blive sygemeldt. Han går bl.a. til kiropraktor og tænker, at det går nok over, men smerterne bliver ved med at komme igen.
”Til sidst må jeg jo indse, at det ikke bare går over, og en reumatolog konstaterer, at der er tale om en diskusprolaps, som jeg skal opereres for,” siger Jan, som blev opereret i maj.
Skånejob var ikke skånsomt nok
”Efter min operation skal jeg starte stille og roligt op igen. Men det viser sig desværre, at der alligevel ikke er tale om skånearbejde. Jeg bliver bl.a. sat til at slæbe på nogle tunge plastikkasser,” fortæller Jan.
Han har ondt løbende i efteråret, og i december bliver han sygemeldt igen. Efter nytår ringer hans chef til ham for at følge op på sygemeldingen, og kort tid efter bliver han fyret pga. 120 dages-reglen.
”Der tager jeg fat i fagforeningen, og jeg får virkelig god hjælp af Marianne Vind. Hun finder ud af, at jeg er blevet uberettiget opsagt, fordi der er gået for mange dage i forhold til 120-dages-reglen, og det ender med, at jeg har ret til 3 ekstra månedslønninger,” forklarer Jan.
Arbejdsskaden var ikke anmeldt
Efter fyringen undrede Jan og hans kone sig over, at de stadig ikke havde hørt noget om arbejdsskadesagen. Hver gang Jan talte med sikkerhedsrepræsentanten, sagde han blot, at der var styr på det.
Men senere skulle det vise sig, at ulykken slet ikke var anmeldt. Heldigvis havde Jan fået en kopi af blanketten, der var blevet udfyldt, og da de selv rykkede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for en status, opdagede de, at Jans mail var forkert.
”Vi tænkte, at det måtte være derfor, at vi ikke havde hørt noget. Da vi kontakter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for at få mailen rettet, får vi dog et chok, fordi de aldrig har modtaget noget fra firmaet. Ulykken er simpelthen aldrig blevet anmeldt. Det er lige præcis på årsdagen for ulykken, at vi kontakter dem, og det sætter gang i hele møllen.”
Det Faglige Hus vinder sagen i Ankestyrelsen
I første omgang blev sagen afvist, fordi ulykken var anmeldt for sent. Mailen blev nemlig sendt efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings åbningstid på årsdagen for ulykken.
Men arbejdsskadekonsulent Fie Rømer Nim i Det Faglige Hus klager over Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Ankestyrelsen, som behandler den som en principsag, og det ender med en afgørelse om, at de skal acceptere elektronisk post frem til kl. 23.59.
Der har aldrig før været en afgørelse om, at rettidig anmeldelse af arbejdsulykker kan ske digitalt frem til midnat. Tidligere var fristen ved kontortids ophør, hvilket stadig gælder for fysisk post. Sagen danner derfor grundlag for fremtidige afgørelser.
Både Jan og konen er rystet over, at skaden slet ikke var blevet anmeldt: ” Det er jo menneskeliv, vi taler om, hvordan kan det lade sig gøre? Jeg kan slet ikke forstå det. Du skal ikke stole på nogen som helst. Tjek altid selv, om en arbejdsulykke er anmeldt korrekt, for det er dig selv, det går ud over.
Selvom vi som udgangspunkt er tillidsfulde mennesker, så er det vigtigt at følge op på tingene selv. Heldigvis betød min kones mavefornemmelse, at vi lige præcis nåede at anmelde det på årsdagen.”
Erstatning på 42.000 kr.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør, at Jan har en méngrad på 5%, men modparten anker sagen. Denne gang påstår de, at der mangler dokumentation for ulykken, og at mange går til kiropraktor blot for at forebygge skader.
Men arbejdsskadekonsulent Birthe Julius i Det Faglige Hus vinder, og Ankestyrelsen holder fast i afgørelsen på 5% mén. Jan ender derfor med en erstatning på ca. 42.000 kr.
”Vi ser desværre ofte, at folk tænker, at det går nok. Jeg skal bare tage noget smertestillende, og så går der lang tid, inden man søger hjælp hos læge, fysioterapeut eller kiropraktor. Men det er bare utrolig vigtigt, at man hurtig får dokumentation på skaden, og at den er sket på arbejdet.
Det er lige før, at man selv bør læse, hvad lægen skriver for at sikre sin dokumentation” fortæller arbejdsskadekonsulent i Det Faglige Hus Birthe Julius, som havde Jans sag.
”Jeg har været glad for den hjælp jeg har fået af Det Faglige Hus. Både Birthe, Fie og Marianne har været meget dygtige, og de har været en god støtte i forhold til den uretfærdighed, frustration og afmagt, jeg har følt undervejs. De har været gode til at forklare, hvad der sker, fx at det er meget almindeligt, at modparten gør sådan og sådan, og det har hjulpet mig med at få ro i hovedet,” fortæller Jan.
Vil gerne arbejde trods smerter
”Erstatningen er jo ikke noget, man bliver rig af. Det har været et hårdt forløb også rent menneskeligt. For man begynder jo at tænke, hvad kan jeg så arbejde med, når jeg ikke kan holde til det, jeg plejer?” siger Jan, der valgte at arbejde deltid i en periode og få supplerende dagpenge.
”Jeg er nok lidt stædig. Jeg ønsker ikke at gå på pension allerede, og nu er jeg ansat som mesterassistent hos et ejendomskontor, der har flere gårdmænd ansat,” fortæller han.
Selvom Jan Berg er glad for at have et arbejde, må han erkende, at han ikke har den samme energi som før: ”Jeg kan ikke løfte ting, og jeg har ofte ondt og må tage smertestillende hver dag, men man får det jo til at hænge sammen.”