For 9 år siden fik den dengang 24-årige Allan Hansen fra Odense et over 200 kilo tungt materialehejs i hovedet, mens han var på arbejde. Arbejdsskadesagen var oplagt, og alligevel er det først nu, at der er kommet en endelig afgørelse.
Foto: Allan Hansen og datteren Nikoline
- De sidste 9 år har været et helvede, ikke mindst på grund af uvisheden, om jeg kunne forsørge min datter. Selv om jeg kommer til at leve med et handikap resten af mit liv, så er det en stor lettelse, at arbejdsskadesagen endelig er afgjort, så jeg nu kun skal koncentrere mig om at skabe en hverdag.
33-årige Allan Hansen lægger ikke skjul på sin ulyst til at genopfriske nogle af de dårlige oplevelser, der følger med, når man skal vente på en afgørelse i hele 9 år i en ellers oplagt arbejdsskadesag. Men han har selv ønsket at stå frem med sin historie for at fortælle andre, at de ikke må give op.
Det hele braste sammen
Allan var oprindelig automekaniker, men blev efteruddannet inden for svejsning af fødevarerør. Som far til Nikoline på 3 år og et godt montørjob tegnede fremtiden sig lys, indtil det hele braste sammen den 14. juli 2008. Der sprang en wire i det materialehejs, som Allan betjente, og både hejset og det ophængte element faldt ned over ham.
- Jeg husker ikke noget, før jeg vågnede op på sygehuset og var opereret for åbent kraniebrud. Jeg kom hjem fra sygehuset en lille uges tid efter ulykken, og oveni alt det andet valgte min kæreste at rejse et par dage senere. Hun kunne slet ikke klare alt det, der skete, fortæller Allan.
Der herskede aldrig tvivl om skadens omfang. Allan har skader på frontallappen, og svimmelhed, hovedpine og hukommelsestab kommer til at fylde så meget i resten af hans liv, at han aldrig kommer på arbejdsmarkedet igen. Undervejs i forløbet er han også blev ramt af en ændret lovgivning, så der pludselig skulle gå 5 år, før man lavede en endelig vurdering af hans arbejdsevne, før Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring kunne træffe en endelig afgørelse.
Mistet 75% af sin erhvervsevne
Afgørelsen blev truffet den 14. oktober 2017: Allan har mistet 75% af sin erhvervsevne, og det udløser en engangserstatning på et par millioner kr. samt en månedlig ydelse oveni førtidspensionen på 8.200 kr.
- Pengene kan ikke give mig helbredet tilbage, men erstatningen gør, at der er kommet ro over min situation. Jeg har betalt al min gæld, og jeg har forkælet Nikoline, der nu er blevet 12 år, med nyt tøj, en iPhone og ny cykel og et flot, nyt værelse. Og så har jeg købt mig en ny bil, fortæller Allan.
Han er også er begyndt at kigge sig omkring efter et lille hus. Men det kommer til at tage den tid, det må tage. Allan er nemlig helt klar over, at så snart han begynder at stresse, står den på dundrende hovedpine resten af dagen. På trods af sit handikap har han stadig humoren i behold.
- Det der med hukommelsen kan være bøvlet. Jeg er storforbruger af små gule post-it lapper, som jeg sætter på dørkarmene i min lejlighed, så jeg kan minde mig selv om mine forskellige gøremål. Jeg kan bare ikke huske, hvor jeg har hængt de forskellige lapper henne, griner han.
Hjælp fra Det Faglige Hus
Undervejs er der også faldet en del venner fra, så hvordan kommer man igennem et forløb som Allans?
- Det gør man med god bisiddere. De kom hver gang fra Det Faglige Hus i Esbjerg og deltog i møderne hos kommunen. Jeg er ekstremt lykkelig for den hjælp, som jeg har fået fra Social Team, der hjalp mig med pensionssagen og fra arbejdsskadekonsulent Mette Hansen. Når jeg en dag kommer forbi Esbjerg, går jeg ind og giver hende en ordentlig krammer.
- Desuden har min mor også været en kæmpe støtte for mig, I det daglige har jeg selskab af Nikoline, der bor hos mig, og vores kat Nanna. Jeg er lykkelig for den hjælp, jeg har fået, så jeg kan være der for min datter i dag.
Læs flere historier
Læs flere historier, hvor vores medlemmer fortæller, om den hjælp de har fået.