Som ansat skal du være varsom med at omtale arbejdspladsens forhold over for andre. Du må selvfølgelig ikke videregive fortrolige oplysninger.
Hvilke oplysninger, der er fortrolige, afhænger af:
Hvornår gælder det?
Tavshedspligten gælder altid, også selvom den ikke er nævnt i din ansættelseskontrakt.
Den gælder også i fritiden, fx når du bruger sociale medier.
Pligten gælder lige så længe, som du er ansat. Som regel samme periode som din arbejdsgiver betaler dig løn.
Ved bortvisning
Når du bliver bortvist, stopper lønnen med det samme. Tavshedspligten kan dog løbe videre indtil den dato, hvor lønnen skulle være stoppet, hvis du var blevet sagt op eller selv havde sagt op.
Husk også Lov om forretningshemmeligheder
Du er bundet af reglerne i Lov om forretningshemmeligheder
- under ansættelsen.
- efter du er fratrådt.
Loven gælder altid, også selvom den ikke er nævnt i din ansættelseskontrakt.
Din løn er ikke hemmelig
Vi ser stadig ansættelseskontrakter, der siger, at lønnen er hemmelig.
Det forhindrer dig kun i at spørge til andres løn.
Du har altid lov til at oplyse andre om din egen løn. Det fremgår af § 2a i ligelønsloven.