Gælder arbejdsmiljøloven også for frivilligt arbejde?

Fra 1. februar 2015 er visse typer af frivilligt arbejde ikke længere omfattet af arbejdsmiljøloven i sin helhed.

Almennyttige foreninger

Arbejder du frivilligt for almennyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som formål, fx inden for idræt, kultur, politik eller velgørenhed, vil du ikke være omfattet af lovens regler om blandt andet arbejdsmiljøorganisation, APV, tilsynspligt og personlige værnemidler som fx sikkerhedssko.

Din arbejdsgiver har dog stadig pligt til at sikre, at du kan udføre arbejdet fuldt forsvarligt.

Virksomheder og andre foreningstyper

Arbejder du frivilligt for en virksomhed, et selskab eller andre typer af foreninger, vil du som hidtil være omfattet af hele arbejdsmiljøloven.

Fritidsaktivitet eller arbejde?

Det frivillige arbejde skal have karakter af en fritidsaktivitet, hvis det skal være undtaget fra dele af arbejdsmiljøloven. Fx at træne et fodboldhold, sidde i bestyrelsen eller bemande en bod.

Hvis det frivillige arbejde mere har karakter af et almindeligt arbejde, vil du stadig være omfattet af hele loven.

Det er en konkret vurdering, der afgør, om der er tale om et arbejde eller en fritidsaktivitet.

Arbejder du på mere end halv tid, taler det for, at det er et arbejde. Har det store konsekvenser, hvis du bliver væk, taler det også for, at det er et arbejde. Dette gælder fx en frivillig brandmand.

Hvis en eventuel betaling eller modydelse udgør en væsentlig indkomst, taler dette også for, at der er tale om et arbejde.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket