I løbet af en dansk sommer sker det, at temperaturen nærmer sig højder, der er de sydlige breddegrader værdige.
Bliver det for varmt, kan du have krav på ekstra pauser.
Under normale klimaforhold må temperaturen ved stillesiddende arbejde ikke overstige 25 grader.
Men under en hedebølge accepterer Arbejdstilsynet højere temperaturer.
Du har dog krav på passende pauser ved en relativ luftfugtighed på 40 - 60 %, når lufttemperaturen på samme tid er over 35 grader.
Ved fysisk arbejde er grænsen 32 grader. Overstiger den relative luftfugtighed 60 %, har du ret til pauser ved tilsvarende lavere temperaturer.
Du skal have mulighed for at holde pauserne et sted, hvor der er køligere, fx udendørs.
Er der uniformskrav på arbejdspladsen, og er uniformen varm, kan det betyde, at pauserne skal forlænges.
Du kan læse mere i Arbejdstilsynets vejledning om temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder.
Læs også om:
Arbejdsmiljø