Hvad betyder det at være grænsearbejder?

Du er grænsearbejder, hvis du arbejder i et EØS-land og bor i et andet EØS-land. Du skal vende tilbage til din bopæl mindst en gang om ugen.

Gør du ikke det, bliver du i a-kassen betragtet som anden arbejdstager end grænsearbejder.

Grænsearbejder

Som grænsearbejder skal du forsikres mod arbejdsløshed i det land, du arbejder. Fx skal du forsikres i Danmark, hvis du arbejder her men bor i Sverige.

Bliver du ledig, vurderer vi, om du skal have dagpenge i Danmark eller i det andet EØS-land.

Er du kun delvist ledig, skal du have dagpenge fra Danmark. Du er delvist ledig, hvis du forsat har en tilknytning til virksomheden, fx ved arbejdsfordeling, eller hvis du arbejder på nedsat tid.

Er du fuldt ledig, og bor du fortsat i fx Sverige, skal du have dagpenge derfra. Det er i disse situationer vigtigt, at du melder dig ind i a-kassen og tilmelder dig jobcentret/arbejdsformidlingen  i landet, så snart du bliver ledig.

Anden arbejdstager end grænsearbejder

Bliver du betragtet som anden arbejdstager end grænsearbejder, kan du under visse betingelser selv vælge, om du ved fuld ledighed vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark eller fx Sverige.

Uanset hvor længe du har været grænsearbejder eller anden arbejdstager end grænsearbejder, bliver der ikke stillet krav om, at du skal være i arbejde for, at der kan medregnes forsikringsperioder fra et andet EØS-land.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9303
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket