I hvilket land skal jeg være arbejdsløshedsforsikret?

Det er vigtigt, at du er forsikret i det korrekte land, da det har betydning for din ret til at få dagpenge, når du kommer tilbage til Danmark.

Får du arbejde i et andet EØS-land eller Schweiz, skal du som hovedregel arbejdsløshedsforsikres der, hvor du arbejder. Det gælder også, selv om du er grænsearbejder. I nogle lande betaler du automatisk til arbejdsløshedsforsikring via din løn.

Det er vigtigt, at du ikke melder dig ud af a-kassen i Danmark, før du er helt sikker på, at du er blevet omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i et andet land.

Får du arbejde uden for EØS-området (dog ikke Færøerne), kan du bevare medlemskabet af a-kassen. Det gælder også, selv om du bliver omfattet af arbejdsløshedssystemet i det andet land uden for EØS-området.

Du kan henvende dig til arbejdsløshedsforsikringsmyndigheden i det andet land og få oplyst, om de modtager arbejdsløshedsforsikringsbidrag fra din arbejdsgiver. Det vil være en god idé at medbringe en lønseddel til myndigheden, så de kan se, hvor du er ansat.

Visse ansættelsesforhold i udlandet giver dig ikke adgang til at blive arbejdsløshedsforsikret. Er du helt sikker på, at du ikke kan blive forsikret i det andet land, kan du forblive medlem af den danske a-kasse. Du skal forsøge at få en skriftlig erklæring fra den udenlandske myndighed om, at du ikke kan blive arbejdsløshedsforsikret. Husk at tage erklæringen med tilbage til Danmark. Du kan altid henvende dig til a-kassen, hvis du er i tvivl om dine forsikringsforhold.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9303
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket