Har du valgt ikke at tilmelde dig efterlønsordningen, giver fortrydelsesordningen dig mulighed for alligevel at tilmelde dig efterlønsordningen, hvis du opfylder betingelserne.
Du skal skriftligt have tilmeldt dig efterlønsordningen senest 15 år før, du når efterlønsalderen. Og du skal have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år.
Desuden skal du have været uafbrudt medlem af en a-kasse senest fra den 01.01.97, hvis du er født før 01.01.73, eller have været uafbrudt medlem af en a-kasse fra det 24. år, hvis du er født 01.01.73 eller senere.
Perioder på under 1 år medtages som antallet af hele måneder.
Hvis du bruger fortrydelsesordningen, bliver efterlønnens størrelse nedsat med 2 % af højeste dagpengesats for hvert hele års manglende bidragsbetaling. Beløbet fratrækkes i den efterlønssats, som a-kassen beregner.
Den skattefri præmie nedsættes med 4 % for hvert hele års manglende bidragsbetaling.