Du skal oplyse os om dit arbejde og dine andre aktiviteter på et efterlønskort eller i en halvårs-erklæring. Vi gennemgår oplysningerne og udbetaler efterlønnen bagud for en måned ad gangen.
Du kan taste dit efterlønskort på MIT detfagligehus fra og med den 6. sidste hverdag i måneden. Hvis vi ikke har modtaget dit efterlønskort senest 1 måned og 10 dage efter en udbetalingsperiodes udløb, mister du som udgangspunkt retten til efterløn for den pågældende måned.
Efterlønnen vil blive udbetalt den sidste hverdag i måneden, hvis du har tastet dit efterlønskort den 6. sidste hverdag i måneden. Udfylder du kortet senere, vil vi udbetale så hurtigt, som det er muligt. Læs mere om, hvilke frister du skal overholder for at få udbetalt din efterløn senest den sidste dag i måneden.
Vi må ikke udbetale efterløn til dig, hvis ikke vi har alle de nødvendige oplysninger.
Er du fuldtidsforsikret, får du udbetalt efterløn for op til 160,33 timer pr. måned. Udbetalingen skal dog mindst udgøre 14,8 timer.
Er du deltidsforsikret, får du udbetalt op til 130 timer pr. måned, men udbetalingen skal mindst udgøre 12 timer.
Arbejder du som efterlønner, kan du læse mere om reglerne for modregning af dine løntimer i efterlønnen.
Er du omfattet af reglerne om lempet fradrag, kan vi ikke udbetale efterløn til dig, hvis din faktiske arbejdstid overstiger 128 timer i måneden som fuldtidsforsikret eller 104 timer i måneden som deltidsforsikret.
Test din pensionsalder og opsparing
Tag vores test og se med det samme, hvornår du kan på pension eller efterløn, og hvor meget vi anbefaler, at du sparer op til din pension.