Kan jeg få fradrag for færre timer, end jeg arbejder i min efterløn?

Hvis du arbejder samtidig med, at du får efterløn, og du tjener under 277,76 kr. i timen (2024-niveau), bliver du modregnet færre timer i din efterløn, end du faktisk arbejder. Det gælder dog kun for indtægt op til 43.628 kr. (2024-niveau) i et kalenderår. Det hedder et lempet fradrag.

Du får et anderledes fradrag end det normale time-for-time fradrag for denne indtægt. Fradraget beregnes af din løn divideret med omregningssatsen, der er 277,76 kr. (2024-niveau).

Der er dog en mindstegrænse for din løn, der skal være mindst 126,98 kr. (2024-niveau). Hvis din timeløn er lavere end højeste efterlønssats på 126,98 kr., bliver din løn sat til 126,98 kr. pr. time, når antallet af arbejdstimer skal beregnes.

Det betyder, at hvis du har arbejdet 20 timer med 130 kr. i timen, skal din løn på 2.600 kr. medføre fradrag på 2600/277,76 = 9,36 timer i stedet for 20 timer.

Har du haft mere end 128 faktiske arbejdstimer i en måned , kan du dog ikke få udbetalt noget for måneden. Hvis du er deltidsforsikret, kan du ikke få udbetalt efterløn, hvis din faktisk arbejdstid overstiger 104 timer i måneden.

Når du har tjent over 43.628 kr. i et år, anvendes det almindelige time-for-time fradrag.

Fradraget på 43.628 kr. bliver sat ned alt efter, hvornår du går på efterløn, eller hvornår din ret til efterløn ophører. Alle de penge du tjener ved siden af din efterløn tæller med, når vi ser på, om du har nået grænsen på 43.628 kr.

Hvis du er i gang med at optjene skattefri præmie, medregner vi de "udførte" faktiske timer.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9303
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket