Kan jeg få en bisidder med til et møde hos min arbejdsgiver?

Vi deltager som bisidder i tjenstlige samtaler, samtaler om sygefravær og lignende.

Vi deltager dog kun under forudsætning af, at vi ved at være til stede kan gøre en forskel. Er det ikke tilfældet, klæder vi dig på, så du selv kan klare mødet. Fx ved at rådgive dig om dine rettigheder og pligter forud for mødet.

Særligt i de situationer, hvor du fortsat skal være ansat efter mødet, kan det være en fordel, at du deltager alene.

Kontakt Faglig Hotline, hvis du ønsker en bisidder.

Hvad kan en bisidder?

Under mødet kan en bisidder hjælpe dig med at:

  • få fortalt det, du gerne vil.
  • stille relevante spørgsmål.
  • tage notater.

Efter mødet kan bisidderen hjælpe dig med at få klarhed over, hvad der blev sagt og besluttet.

Foregår mødet hos en offentlig myndighed, har myndigheden notatpligt. Hvis du og din bisidder ikke er enige i myndighedens notat om mødet, kan bisidderen hjælpe dig med at gøre indsigelse. Men det er ikke muligt at få myndighedens notater slettet.

 

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket