Overgangsordning til den ny ferielov

Den nye ferielov trådte i kraft den 1. september 2020. Der var i den forbindelse en overgangsordning fra den 1. september 2019.

Forskel på ny og gammel ferielov

Med den nye ferielov indføres samtidighedsferie, hvor du optjener og holder ferie i det samme ferieår. Din ferie er stadig 5 uger og med feriegodtgørelse eller løn.

Ferieåret ændres, så det starter den 1. september i stedet for den 1. maj.

Før den 1. september 2020 optjente du ferie fra januar til december og holdt ferien fra den 1. maj i det efterfølgende kalenderår, dvs. at du holdt forskudt ferie.

Det er ændret til samtidighedsferie fra den 1. september 2020. Det betyder, at du kan holde din ferie samtidig med, at du optjener den.

Fx vil du efter 1 måneds ansættelse have optjent 2,08 feriedage, som du kan holde med det samme i den efterfølgende måned. Det vil sige, at du ikke længere skal vente til den 1. maj året efter.

Overgangsperiode

Den 1. september 2019 startede overgangen til den nye ferielov.

Overgangen betød, at de feriedage, du har optjent i perioden 01.09.19 - 31.08.20, er indbetalt til en særlig fond, Lønmodtagernes Feriemidler. Det er sket for at forhindre, at du har optjent dobbelt ferie den 1. september 2020, hvor den nye ferielov indfører samtidighedsferie.

Du kan først søge om at få feriepengene udbetalt, når du forlader arbejdsmarkedet, medmindre du allerede har gjort det i 2020/2021 i forbindelse med førtidig udbetaling pga. corona, eller hvis du har fået fondsferiedage i sommeren 2020.

Sommerferie 2020 til gode

I 2020 havde vi et kort ferieår i perioden 01.05.20-31.08.20, hvor du skulle holde ferien optjent i perioden 01.01.19-31.08.19, dvs. i alt 16,64 feriedage.

Har du ikke brugt alle feriedagene, så er ferien overført og skal nu bruges inden den 31. december 2021, da du ellers kan miste dem.

Få flere oplysninger

Læs mere om samtidighedsferie, hvor mange feriedage du optjener og hvordan du skal holde ferie efter den nye ferielov.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket