Du kan altid aftale med din arbejdsgiver, at den danske ferielov skal gælde for dig.
Har I ikke aftalt at følge dansk lovgivning, afgør reglerne i lovvalgskonventionen, hvilket lands ferieregler, der gælder.
Arbejder du normalt i Danmark, vil ferieloven også gælde for dig, hvis du midlertidigt bliver udstationeret til et andet land.
Udstationeringen må højst vare 12 måneder, hvis den skal anses for midlertidig.
Skal du være udstationeret i længere tid, skal du derfor aftale med din arbejdsgiver, at I følger den danske ferielov. Ellers gælder reglerne i det andet land.
Har du ikke noget fast arbejdssted, fx hvis du er eksportchauffør, gælder loven i det land, hvor din arbejdsgiver har forretningssted.
Du kan læse mere om ferie og udlandet på borger.dk.