Ansatte i kommunen eller regionen
Er du ansat i kommunen eller regionen, og har du normalt krav på fuld løn under sygdom, så har du også ret til at holde fri med løn, hvis du skal undersøges eller behandles for barnløshed, som skyldes sygdom.
Det er ikke afgørende, hvem af jer, der er årsag til barnløsheden, men det er en forudsætning for retten til fravær med løn, at du skal undersøges eller behandles.
Ansat i Staten
Er du ansat i staten, så har du også ret til løn under fertilitetsbehandlinger, hvis barnløsheden skyldes sygdom, og hvis du plejer at få løn, når du er syg.
Er du mand, er det dog et krav, at du er årsag til barnløsheden, for at du har ret til løn under fertilitetsbehandlinger. Det gælder derimod ikke, hvis du er kvinde. Her har du altid ret til at holde fri med løn.