Har du i en periode ret til løn eller kompensation fra din arbejdsgiver, uden at du skal møde på arbejde, vil du som hovedregel have pligt til at begrænse dit tab og dermed din arbejdsgivers udgift til dig.
Dette gælder fx, når du bliver fritstillet, eller hvis du har ret til kompensation for en kunde- og/eller konkurrenceklausul.
Du opfylder pligten ved aktivt at søge nyt passende arbejde.
Passende arbejde er jobs, som matcher din uddannelse eller din erhvervserfaring. Du må dog ikke tage konkurrerende arbejde under en fritstilling, eller hvis du er omfattet af en konkurrenceklausul.
Du skal kunne dokumentere, at du har opfyldt pligten. Husk derfor at notere hvilke stillinger, du søger.